Skrift og udtale

Fra japansk.nu
Version fra 2. okt. 2026, 14:00 af Bjarke Sølverbæk (diskussion | bidrag) Bjarke Sølverbæk (diskussion | bidrag) (NPN-wiki: japansk lærestof (tematisk, brugt med tilladelse))
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Skrift og udtale

Udtale- og skriftregler for japansk: hiragana (grundtegn, dakuten, yōon, lange vokaler, sokuon, skrivemåde og læseøvelser), katakana (brug, skriveregler og udvidet katakana), kanji fra intro til hverdagsbrug (taltegn, skoleord, blanketter) samt skriftens oprindelse. Afsnittene er ordnet fra grundlæggende til avanceret.

Hiragana-grundtegn (46)

Hiragana er et lydskriftalfabet på 46 grundtegn, hvor hvert tegn svarer til én stavelse. En stavelse består enten af en enkelt vokal (f.eks. い), af konsonant + vokal (f.eks. ぬ) eller — kun for ん — af en konsonant alene. Hiragana bruges til ord af japansk oprindelse uden egne kanji (f.eks. はい, いいえ, どうぞ), til bøjningsendelser og til funktionsord som partikler og hjælpeudsagnsord.

Lægger man to små streger (てんてん, dakuten) til et tegn med ustemt konsonant, bliver den stemt: k→g, s→z, t→d, h→b (f.eks. さ→ざ). En lille cirkel (まる, maru) ved h-rækken giver p-lyd (は→ぱ). Tilsammen giver de to tegn 23 ekstra stavelser ud over de 46.

Særtilfælde: じ og ぢ udtales ens — じ bruges mest. ず og づ udtales ens — ず bruges mest.

Række Grundtegn
Vokal あ い う え お*
K か き く け こ
S さ し* す せ そ
T た ち* つ* て と
N な に ぬ ね の
H は ひ ふ* へ ほ
M ま み む め も
Y や ゆ よ
R* ら り る れ ろ
W わ を*
N* ん*
Række Tegn
G が ぎ ぐ げ ご
Z ざ じ ず ぜ ぞ
D だ ぢ づ で ど
B ば び ぶ べ ぼ
P ぱ ぴ ぷ ぺ ぽ

Tegn med * har udtalenote under udtale og skrivemåde.

Udtale og skrivemåde

  • For お gælder å-lyden fra "våben" — ikke o-lyden fra "ordbog".
  • し får sj-lyden fra engelsk "ship" — ikke si-lyden fra "sidst".
  • ち får tj-lyden fra engelsk "chicken" — ikke ti-lyden fra "tidsrum".
  • つ udtales "tsu" — ikke "tu" som i "turist".
  • ふ mangler en tydelig f-lyd.
  • I ら-rækken ligger konsonanten et sted mellem r og l.
  • を udtales ligesom お.
  • ん skiller sig ud som det eneste hiragana-tegn uden vokallyd.
  • Stumme vokaler: sidste u i f.eks. おはようございます
 udtales næsten ikke. Vokalerne i og u bliver næsten altid stumme sidst
 i en ytring efter k, s, t, p og h, og ligeledes mellem disse
 konsonanter inde i ordet.

Hiraganaskriften består af bløde, buede linjer frem for det latinske alfabets og katakanas lige, hårde streger. Stregerne skrives i fast rækkefølge: fra venstre mod højre, fra top mod bund, og fra venstre mod højre fortsættende ned i ét strøg. Nogle streger afsluttes med en hage (første streg i け), andre med et brat stop (anden streg) og atter andre ved at stregen gradvis svækkes (tredje streg). Stregfølge-gitre for alle rækker er illustrationer og gengives ikke; reglerne herover er den fulde proseækvivalent.

Hiragana på PC:

  • し tastes SHI eller SI; ち tastes CHI eller TI; つ tastes TSU eller TU.
  • じ tastes JI eller ZI, ぢ tastes DI (skønt de udtales ens).
  • ず tastes ZU, づ tastes DU (skønt de udtales ens).
  • Partiklen は udtales "wa", men tastes HA; partiklen へ udtales "e",
 men tastes HE.
  • ふ tastes FU eller HU.
  • を udtales som お, men tastes WO (お tastes O).
  • ん tastes dobbelt-N (NN), når det følges af en vokal, af や eller af
 et tegn fra な-rækken, samt når ordet ender på ん: こんや ("i aften")
 tastes KONNYA, ぜんいん ("alle medlemmer") tastes ZENNINN, こんな
 ("sådan") tastes KONNNA. Før andre konsonanter tastes enkelt-N:
 えんぴつ ("blyant") tastes ENPITSU.

Læseøvelser (53 ord)

Læseord (hiragana 1–5):

  • Hiragana 1 (あ/か/が行): うえ (ovenover), あおい (blå), かう (at købe), こえ (stemme), きかい (maskine), けが (skade), げか (kirurgi), くぎ (søm), がいこくご (fremmedsprog)
  • Hiragana 2 (さ/ざ/た/だ行): すし (sushi), きせつ (årstid), かさ (paraply), そと (udenfor), あした (i morgen), かたて (én hånd), ちかてつ (metro/undergrundsbane), ちず (kort), つづく (at fortsætte), あざ (blåt mærke), かど (hjørne), かぞく (familie), じだい (tidsepoke), でぐち (udgang), かぜ (vind)
  • Hiragana 3 (な/は/ば/ぱ行): なに (hvad), ほね (knogle), ぬの (stof/tekstil), へそ (navle), かぶき (kabuki), ぼく (jeg, bruges af drenge), ひげ (skæg), はなび (fyrværkeri), くちべに (læbestift), ふでばこ (penalhus)
  • Hiragana 4 (ま/や行): ゆめ (drøm), まど (vindue), よむ (at læse), みず (vand), こども (barn), やさい (grøntsager), なまえ (navn), めがね (briller), のみもの (drikkevarer), ふゆやすみ (vinterferie)
  • Hiragana 5 (ら/わ行): わたし (jeg), うしろ (bagsiden), でんわ (telefon), ほんや (boghandel), となり (ved siden af, skulder ved skulder), こんにちは (goddag), らいねん (næste år), れきし (historie), ひるごはんをたべる (at spise frokost)

Katakana – brug og skriveregler

Katakana dækker de samme stavelser som hiragana, men er kantet i formen og bruges til andre ordtyper:

  • Låneord: ケーキ (kage, fra engelsk "cake"), レントゲン (røntgen, fra
 tysk), パン (brød, fra portugisisk "pão")
  • Udenlandske navne på mennesker og lande: エスペン (Espen),
 ノルウェー (Norge)
  • Lydord og tilstandsord: ワンワン (vov-vov), コンコン (bank-bank)
  • Nogle plante- og dyrenavne: ライオン (løve), チューリップ (tulipan)
  • Ord med ekstra tryk: ビックリ (forskrækket), ステキ (flot)

Stregfølge som ved hiragana: venstre mod højre, oppefra og ned. Stregfølge-gitre for hvert tegn (øveark) gengives ikke; reglen ovenfor er det, der skal huskes.

Række Grundtegn Med dakuten
Vokal ア イ ウ エ オ –
K/G カ キ ク ケ コ ガ ギ グ ゲ ゴ
S/Z サ シ ス セ ソ ザ ジ ズ ゼ ゾ
T/D タ チ ツ テ ト ダ ヂ ヅ デ ド
N ナ ニ ヌ ネ ノ –
H/B/P ハ ヒ フ ヘ ホ バ ビ ブ ベ ボ · パ ピ プ ペ ポ
M マ ミ ム メ モ –
Y ヤ ユ ヨ –
R ラ リ ル レ ロ –
W/N ワ ヲ · ン –

Læseord (katakana 1–5):

  • Katakana 1: ココア (kakao), キウイ (kiwi), イケア (Ikea), ギア (gear), カイ (Kai)
  • Katakana 2: タイ (Thailand), テキスト (tekst), ドア (dør), イチゴ (jordbær), サイズ (størrelse), ゾクゾクする (at gyse)
  • Katakana 3: テニス (tennis), ネクタイ (slips), バス (bus), カナダ (Canada), ピアノ (klaver), ボサノバ (bossanova), エジプト (Egypten), パイ (pie), ビキニ (bikini)
  • Katakana 4: マイ (Mai), キム (Kim), モニカ (Monika), アニメ (anime), マイアミ (Miami), ヨガ (yoga), バハマ (Bahamas), ベトナム (Vietnam)
  • Katakana 5: トイレ (toilet), ユリア (Julia), カメラ (kamera), フランス (Frankrig), スリランカ (Sri Lanka), テレビ (tv), ゼロ (nul), クリスマス (jul), パンダ (panda), スペイン (Spanien)

Sammenfaldende lyder (yōon)

Ny lyd dannes af et hiragana-tegn i normal størrelse fra i-rækken (tegn med vokalen i) + et lille や, ゆ eller よ ved siden af i ca. kvart størrelse. De to lyde trækkes sammen til én stavelse: し + lille ゃ = しゃ ("sha"/"sja"); み + lille ゅ = みゅ ("myu"/"mju").

Række Ustemt Stemt
K/G きゃ きゅ きょ ぎゃ ぎゅ ぎょ
S/J しゃ しゅ しょ じゃ じゅ じょ (ja/ju/jo)
T/C ちゃ ちゅ ちょ –
N にゃ にゅ にょ –
H/B/P ひゃ ひゅ ひょ びゃ びゅ びょ · ぴゃ ぴゅ ぴょ
M みゃ みゅ みょ –
R りゃ りゅ りょ –

Eksempelord: でんしゃ (tog), しゅみ (hobby), きゃく (gæst), りょかん (traditionelt overnatningssted), びじゅつ (kunst), きょか (tilladelse), みゃく (åre), おちゃ (te), さんびゃく (tre hundrede), にんじゃ (ninja).

    • I katakana.** Katakana danner sammenfaldende lyder som hiragana: tegn fra

i-rækken + lille ヤ/ユ/ヨ.

Række Ustemt Stemt
K/G キャ キュ キョ ギャ ギュ ギョ
S/J シャ シュ ショ ジャ ジュ ジョ
T/C チャ チュ チョ –
N ニャ ニュ ニョ –
H/B/P ヒャ ヒュ ヒョ ビャ ビュ ビョ · ピャ ピュ ピョ
M ミャ ミュ ミョ –
R リャ リュ リョ –
  • Sammenfaldende lyder: ジャズ (jazz), シャワー (bruser),
 メニュー (menu), ジュース (juice), チャンス (chance),
 キャベツ (kål), チョコレート (chokolade),
 ニャーニャー (mjav mjav)

Lange vokaler

To ens vokaler lige efter hinanden udtales ca. dobbelt så langt som én kort vokal. Længden er betydningsbærende: おばさん (tante) over for おばあさん (bedstemor).

Lyd Stavning Eksempler
aa læg あ til おばあさん (bedstemor), おかあさん (mor)
ii læg い til いいえ (nej), ちいさい (lille), おじいさん (bedstefar)
uu læg う til すうじ (tal), ふうせん (ballon), くうき (luft)
ee næsten altid med い (え + え er sjælden) とけい (ur), せんせい (lærer),

がくせい (studerende), えいが (film), けいたい (mobiltelefon); særtilfælde: おねえさん (storesøster), ええ (ja)

oo normalt med う (udtales "o"); enkelte ord med ekstra お

おとうさん (far), そうじ (rengøring), こうこう (gymnasium), ゆうめいな (berømt), おとうと (lillebror), どうも (tak); særtilfælde: とお (ti), おおきい (stor)

Flere eksempelord: おいしい (velsmagende).

    • I katakana.** Lange vokaler er simplere på katakana end på hiragana: forlængelsen

markeres altid med en streg (ー), uanset vokalen. Skrives ordet lodret, står stregen også lodret. Eksempel: スキー (ski).

  • Lange vokaler: コーラ (cola), スケート (skøjter/skateboard),
 セーター (sweater), ケーキ (kage), スニーカー (sneakers),
 チーズ (ost), カード (kort), ジーンズ (jeans),
 トレーニング (træning)

Dobbeltkonsonant (sokuon っ)

Japansk har dobbeltkonsonantlyde som dansk (sml. matte/mate): kk, pp, ss og tt. Et lille っ foran en konsonantlyd gør den dobbelt. Det lille っ udtales ikke selv – det er blot et symbol, der fordobler den næste konsonant: って udtales "tte". Det skrives i samme størrelse og på samme plads som lille や/ゆ/よ. Særregel for N: dobbelt-N skrives aldrig med lille っ, men med ん: さんねん (tre år), ikke *さっねん.

Eksempler: きって (frimærke), にっき (dagbog), きっぷ (billet), さっか (forfatter), はっぱ (blad/løv), いっさい (ét år gammel), かっこ (parentes), きっさてん (café), もっと (mere). Sml. aldersformerne いっさい, はっさい, じゅっさい (se 〜さい).

    • I katakana.** Dobbeltkonsonant skrives med lille ツ, præcis som lille っ i

hiragana.

  • Dobbeltkonsonant: ペット (kæledyr), サッカー (fodbold),
 チケット (billet), モロッコ (Marokko), ダイエット (diæt/tabe sig),
 ヘッドホン (hovedtelefoner), ヨーロッパ (Europa),
 ストックホルム (Stockholm), クレジットカード (kreditkort)

Specielle lyder og V-lyder

Katakana bruges mest til låneord, og låneord rummer lyde, der ikke oprindeligt findes i japansk. Derfor har katakana ekstra kombinationer uden for hiragana — bl.a. med små vokaltegn.

Lyd a i u e o
y イェ
w ウィ ウェ ウォ
k クァ クィ クェ クォ
g グァ グィ グェ グォ
sh シェ
j ジェ
ch チェ
ts ツァ ツィ ツェ ツォ
t ティ トゥ
d ディ ドゥ / デュ
hy ヒェ
f ファ フィ フュ フェ フォ
v ヴァ ヴィ ヴ / ヴュ ヴェ ヴォ
  • Specielle lyder: チェコ (Tjekkiet), カフェ (café),
 マフィン (muffins), イェンス (Jens), フォーク (gaffel),
 クウェート (Kuwait), ジェットコースター (rutchebane),
 デュエット (duet), ミネラルウォーター (mineralvand)

Japansk har ingen V-lyd. Tidligere erstattede man altid V med B ved import (deraf ビデオ for "video"). I dag skriver mange V-lyden med ヴ, som ikke findes i hiragana: ヴァ・ヴィ・ヴ・ヴェ・ヴォ i stedet for バ・ビ・ブ・ベ・ボ — fx ヴァイオリン frem for バイオリン — men udtalen lyder ens. Eget navn må man stave som man vil: "Yngve" kan blive både イングベ og イングヴェ. Indarbejdede fremmedord beholder dog ofte B-stavningen: ビデオ er så fast, at det er blevet ordets standardstavemåde.

  • ヴィクトリア／ビクトリア (Victoria)
  • ヴォーカル／ボーカル (vokal)

Kanji-intro

Kanji opstod i Kina som billeder af f.eks. træer og bjerge, og hvert tegn bærer derfor både lyd og betydning. Tegnene udviklede sig videre, og man begyndte at sætte grundformerne sammen til nye tegn. Alt i alt findes omkring 50.000 kanji; i gamle dage lærte japanere gerne cirka 10.000.

Fordi så mange tegn var for tunge at lære for de fleste, begrænsede det japanske undervisningsministerium i 1887 antallet i skolens lærebøger til 2000. I dag er mængden til almindeligt brug vokset til 2136 (kaldet Jōyō-kanji): 1006 læres i indskolingen/mellemtrinnet og resten i udskolingen.

Eksempel: 木 ("træ") læses ぼく/もく i kinesisk-baseret læsning og き/こ i japansk læsning (træ-illustrationen gengives ikke).

Hvert kanji kan læses på to slags måder: on-læsning, som er en japansk udgave af den oprindelige kinesiske udtale, og kun-læsning, som er en rent japansk udtale af ordet. Nogle tegn har flere on-læsninger, nogle flere kun-læsninger — enkelte kan læses på helt op til ti måder.

Her anføres kun et udvalg: de læsemåder der forekommer særlig hyppigt. Fremhævede poster er centrale gloser — dem skal man lære først.

Grundmåderne at afslutte en streg på er de samme som i hiragana, illustreret med 小: afslut med hage, med gradvist svækkende tryk eller med brat stop. Stregernes standardrækkefølge er ligeledes den samme som i hiragana og katakana: fra venstre mod højre, fra top mod bund, og fra venstre mod højre fortsættende ned i ét strøg.

Skriftens oprindelse

Ved kejserhoffet opstod hiragana som forenklet kursivskrift af kinesiske tegn (fx 安→あ, 以→い, 宇→う). Katakana blev udviklet af buddhistiske munke til at skrive bøjningsendelser og partikler ind i kinesiske tekster (uddrag af kanji-dele, fx 阿→ア, 伊→イ). Samme sætning ser forskellig ud i lærebogs-, Mincho- og Gothic-font.

Tal-kanji (一–十)

Kanji Betydning Kun-læsninger On-læsninger
一 en 一つ (ひとつ) en/et stk.; 一日 (ついたち) den 1. (i måneden)* 一 (いち) en; 一分 (いっぷん) et minut
二 to 二つ (ふたつ) to stk.; 二日 (ふつか) den 2. (i måneden) 二 (に) to
三 tre 三つ (みっつ) tre stk. 三人 (さんにん) tre personer
四 fire 四 (よん) fire; 四つ (よっつ) fire stk.; 四時 (よじ) kl. 4:00 四月 (しがつ) april
五 fem 五つ (いつつ) fem stk.; 五日 (いつか) den 5. (i måneden) 五百 (ごひゃく) fem hundrede
六 seks 六つ (むっつ) seks stk.; 六日 (むいか) den 6. (i måneden) 六 (ろく) seks; 六分 (ろっぷん) seks minutter
七 syv 七 (なな) syv; 七つ (ななつ) syv stk.; 七日 (なのか) den 7. (i måneden) 七時 (しちじ) kl. 7:00
八 otte 八つ (やっつ) otte stk.; 八日 (ようか) den 8. (i måneden) 八 (はち) otte; 八百 (はっぴゃく) otte hundrede
九 ni 九つ (ここのつ) ni stk. 九 (きゅう) ni; 九時 (くじ) kl. 9:00
十 ti 十 (とお) ti stk. 五十 (ごじゅう) halvtreds; 十分 (じゅっぷん、じっぷん) ti minutter

\* 一日 (ついたち) har en helt særlig læsemåde: ついたち kan ikke deles op i つい og たち som enkeltlæsninger for hvert tegn.

Kanji (百 千 万 円 時)

De fem kanji hører til tal- og tidsstoffet (se tabellen). Stregfølge-figurer gengives ikke her. Bemærk 万歳 (ばんざい, "banzai", japansk hurraråb) og navnelæsningen 千尋 (ちひろ, Chihiro).

Kanji Betydning Kun On
百 hundrede — 七百 (ななひゃく) syv hundrede; 三百 (さんびゃく) tre hundrede; 六百 (ろっぴゃく) seks hundrede
千 tusind 千尋 (ちひろ) Chihiro (pigenavn) 四千 (よんせん) fire tusind; 三千 (さんぜん) tre tusind
万 ti tusind — 一万 (いちまん) ti tusind; 万歳 (ばんざい) Banzai (japansk hurraråb)
円 yen, cirkel 円い (まるい) rund 百円 (ひゃくえん) hundrede yen
時 tid, time 小さい時 (ちいさいとき) dengang man var lille 九時 (くじ) klokken ni

Kanji (私 日 本 大 小)

De fem kanji er almindelige grundtegn. Stregfølge-figurer gengives ikke her.

Kanji Betydning Kun On
私 jeg 私 (わたし) jeg 私立学校 (しりつ) privatskole
日 dag, sol 母の日 (ははのひ) morsdag; 誕生日 (たんじょうび) fødselsdag 平日 (へいじつ) hverdag/ugedag; 日曜日 (にちようび) søndag; 日本 (にほん/にっぽん) Japan
本 bog, base 山本さん (やまもとさん) Yamamoto (familienavn) 本 (ほん) bog; 一本 (いっぽん) ét eksemplar af en lang genstand; 三本 (さんぼん) tre eksemplarer af en lang genstand
大 stor 大きい (おおきい) stor 大切な (たいせつ) vigtig; 大学 (だいがく) universitet
小 lille, små 小さい (ちいさい) lille, små; 小川さん (おがわさん) Ogawa (familienavn) 小学校 (しょうがっこう) folkeskole

Kanji (何 上 下 中 土)

De fem kanji hører til sted- og spørgeordsstoffet. Stregfølge-figurer gengives ikke her. Fremhævede former: 何(なに), 何時(なんじ), 上(うえ), 上手な(じょうずな), 下(した), 地下鉄(ちかてつ), 中(なか), 中学生(ちゅうがくせい), 土曜日(どようび).

Kanji Betydning Kun On
何 hvad 何 (なに) hvad; 何時 (なんじ) hvilket klokkeslæt —
上 over, overside 上 (うえ) over/ovenpå; 上がる (あがる) stiger / at gå op 上手な (じょうずな) dygtig til
下 under 下 (した) under; 下がる (さがる) synker / at gå ned 地下鉄 (ちかてつ) metro; 上下 (じょうげ) over og under
中 inderside, midten 中 (なか) inderside 一日中 (いちにちじゅう) hele dagen; 中学生 (ちゅうがくせい) udskolingselev
土 jord 土 (つち) jord 土地 (とち) land/grund; 土曜日 (どようび) lørdag

Kanji (人 先 生 父 母)

Her læres fem kanji: 人 (menneske), 先 (forrest), 生 (at blive født; student), 父 (far) og 母 (mor). Stregfølge-figurer gengives ikke her. Særtilfælde: 一人 læses ひとり og kan ikke deles op i enkeltlæsninger for hvert tegn.

Kanji Betydning Kun On
人 menneske 人 (ひと) menneske/person; 一人 (ひとり) én person (særlæsning) 日本人 (にほんじん) japaner; 三人 (さんにん) tre personer
先 i forvejen, forkant 先に (さきに) i forvejen 先生 (せんせい) lærer
生 at blive født, student 生きる (いきる) at leve; 生まれる (うまれる) at blive født 中学生 (ちゅうがくせい) udskolingselev; 一生 (いっしょう) hele livet
父 far 父 (ちち) (min) far; お父さん (おとうさん) far 祖父母 (そふぼ) bedsteforældre
母 mor 母 (はは) (min) mor; お母さん (おかあさん) mor 母音 (ぼいん) vokal

Kanji (行 来 帰 学 校)

De fem tegn: 行 (at gå/at tage af sted), 来 (at komme), 帰 (at tage hjem), 学 (at lære) og 校 (skole). Stregfølge-figurer gengives ikke her. Nye sammensætninger herfra: 帰国 (rejse hjem til hjemlandet) og 学ぶ (at lære). 銀行, 来年, 大学, 学校 og 高校生 er kendt ordforråd i ny kanji-klædning.

Kanji Betydning Kun On
行 at gå/at tage af sted 行く (いく) at gå/at tage af sted 銀行 (ぎんこう) bank
来 at komme 来る (くる) at komme; 来ます (きます) kommer 来年 (らいねん) næste år
帰 at tage hjem 帰る (かえる) at tage hjem 帰国 (きこく) rejse hjem til hjemlandet
学 at lære 学ぶ (まなぶ) at lære 大学 (だいがく) universitet; 学校 (がっこう) skole
校 skole — 高校生 (こうこうせい) gymnasieelev

Kanji (年 月 週 今 語)

De fem kanji står herunder med læsning og eksempelord. Særnote: 今日 læses きょう som én helhed — læsningen kan ikke deles op, så hvert kanji får sin egen del.

Kanji Betydning Kun On
年 år 今年 (ことし) i år 来年 (らいねん) næste år
月 måned 月 (つき) måne 一月 (いちがつ) januar; 月曜日 (げつようび) mandag
週 uge — 先週 (せんしゅう) sidste uge
今 nu 今 (いま) nu; 今日 (きょう) i dag 今週 (こんしゅう) denne uge; 今月 (こんげつ) denne måned
語 sprog 語る (かたる) at fortælle 日本語 (にほんご) japansk (sprog)

今日 læses きょう som én helhed og kan ikke deles op per kanji.

Kanji (友毎見食飲)

De fem kanji står herunder med læsning og eksempelord. Stregfølge-figurer gengives ikke her. 毎 har ingen kun-læsning.

Kanji Betydning Kun On
友 ven 友だち (ともだち) ven 親友 (しんゆう) bedsteven
毎 hver — 毎日 (まいにち) hver dag
見 at se 見る (みる) at se 見学 (けんがく) ekskursion
食 at spise 食べる (たべる) at spise 学食 (がくしょく) skolekantine
飲 at drikke 飲む (のむ) at drikke 飲食物 (いんしょくぶつ) mad og drikke

Kanji (聞 読 話 書 高)

De fem kanji står herunder med læsning og eksempelord. Stregfølge-figurer gengives ikke her.

Kanji Betydning Kun On
聞 at høre/lytte 聞く (きく) at høre / at spørge 新聞 (しんぶん) avis
読 at læse 読む (よむ) at læse 読書 (どくしょ) boglæsning
話 fortælling / at tale 話す (はなす) at tale/snakke; 話 (はなし) historie/fortælling 電話 (でんわ) telefon
書 at skrive 書く (かく) at skrive 教科書 (きょうかしょ) lærebog
高 høj 高い (たかい) høj, dyr 高校生 (こうこうせい) gymnasielev

Kanji (火水木金会)

De fem kanji står herunder med læsning og eksempelord. Stregfølge-figurer gengives ikke her. Ugedags-eksemplerne genfindes som gloser under Ugedage på Talord, tid og mængde.

Kanji Betydning Kun On
火 ild 火 (ひ) ild 火曜日 (かようび) tirsdag
水 vand 水 (みず) vand 水曜日 (すいようび) onsdag
木 træ 木 (き) træ 木曜日 (もくようび) torsdag
金 guld お金 (おかね) penge 金曜日 (きんようび) fredag
会 at møde, samling 会う (あう) at træffe / at møde 会社 (かいしゃ) firma

Kanji (僕 前 後 右 左 間 分 半 曜 休)

De ti kanji står herunder med læsning og eksempelord.

Kanji Betydning Kun On
僕 jeg 僕 (ぼく) jeg
前 foran, før 前 (まえ) foran 午前 (ごぜん) formiddag
後 bag, efter 後ろ (うしろ) bag; 後 (あと) efter 午後 (ごご) eftermiddag
右 højre 右 (みぎ) højre 左右 (さゆう) højre og venstre
左 venstre 左 (ひだり) venstre 左右 (さゆう) højre og venstre
間 mellem 間 (あいだ) mellem 時間 (じかん) tid/time
分 minut, at dele 五分 (ごふん) fem minutter; 十分 (じっぷん) ti minutter
半 halv 四時半 (よじはん) halv fem
曜 ugedag 金曜日 (きんようび) fredag
休 at hvile sig 休む (やすむ) at hvile sig / at holde fri fra 休暇 (きゅうか) ferie

Kanji på blanketter

Herunder kanji, som man typisk møder i hverdagen i Japan: felterne på en blanket, hvor man skriver oplysninger om sig selv. 氏名 er den formelle, skriftlige version af ordet navn (名前). Står der ふりがな på linjen ovenover, skriver man sit navns læsemåde med hiragana; står der フリガナ, skriver man den med katakana. Alle ni gloser står i tabellen herunder. Selve blanketten gengives ikke som tom tabel; dens kanji dækkes af tabellen + denne prose.

Kanji Læsemåde Dansk
氏名 しめい navn (formel skriftlig version af 名前)
男 おとこ mand
女 おんな kvinde
生年月日 せいねんがっぴ fødselsdato
歳 さい alder (kan også skrives 才)
住所 じゅうしょ adresse
電話番号 でんわばんごう telefonnummer
自宅 じたく hjem
携帯 けいたい mobil

Telefonnummers udtale (の for bindestreg, ciffer-for-ciffer, ゼロ) står på Talord-siden.

Se også

Hentet fra "https://www.japansk.nu/index.php?title=Skrift_og_udtale&oldid=42"
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.