Talord, tid og mængde

Fra japansk.nu

Talord, tid og mængde

Tal, mængde, klokken, kalender og tid på japansk. Stofgrupperne er ordnet fra grundlæggende til avanceret.

Talrækken 0–101

Kan man 1–10, kan man sige alt op til 99 efter samme logik: 11 = "ti en" (じゅういち), 20 = "to tiere" (にじゅう), 21 = "tyve en" (にじゅういち). Eksempel: 93 = きゅうじゅうさん.

Tal Japansk Tal Japansk Tal Japansk
0 ゼロ / れい 10 じゅう 20 にじゅう
1 いち 11 じゅういち 30 さんじゅう
2 に 12 じゅうに 40 よんじゅう
3 さん 13 じゅうさん 50 ごじゅう
4 よん / し 14 じゅうよん / じゅうし 60 ろくじゅう
5 ご 15 じゅうご 70 ななじゅう
6 ろく 16 じゅうろく 80 はちじゅう
7 なな / しち 17 じゅうなな / じゅうしち 90 きゅうじゅう
8 はち 18 じゅうはち 100 ひゃく
9 きゅう / く 19 じゅうきゅう / じゅうく 101 ひゃくいち

Læseregler: 0 har to læsninger; ゼロ (lånt fra engelsk) bruges mest. 4, 7 og 9 har hver to aflæsninger (よん/し, なな/しち, きゅう/く); valget afhænger af sammenhængen. Læsningerne し, しち og く bruges bl.a. ved klokkeslæt (se klokken) og måneder (se Måneder).

Store tal

Ved store tal på japansk skifter udtalen af "hundrede" og "tusind" efter hvor mange hundreder og tusinder der er tale om (se tabellen: 300 er さんびゃく, 600 er ろっぴゃく, 800 er はっぴゃく; 3000 er さんぜん, 8000 er はっせん). Dertil kommer enheden 万 (まん): ti tusind. Da 万 er en selvstændig enhed, tæller man titusinder i antal 万 — 20 000 hedder derfor 二万 ("to titusinder") og 300 000 三十万 ("tredive titusinder"). Efter 万 følger en ny enhed for hver fjerde nye ciffer: 億 (おく) er hundrede millioner, og 兆 (ちょう) er en billion (10^12; tabellens værdi — angivelsen "en trillion" er fejlagtig).

Tal Japansk Læsning Tal Japansk Læsning Tal Japansk Læsning Tal Japansk Læsning
100 百 ひゃく 1000 千 せん 10000 一万 いちまん 100000 十万 じゅうまん
200 二百 にひゃく 2000 二千 にせん 20000 二万 にまん 1000000 百万 ひゃくまん
300 三百 さんびゃく 3000 三千 さんぜん 30000 三万 さんまん 10000000 千万 せんまん
400 四百 よんひゃく 4000 四千 よんせん 40000 四万 よんまん 100000000 一億 いちおく
500 五百 ごひゃく 5000 五千 ごせん 50000 五万 ごまん 1000000000 十億 じゅうおく
600 六百 ろっぴゃく 6000 六千 ろくせん 60000 六万 ろくまん 10000000000 百億 ひゃくおく
700 七百 ななひゃく 7000 七千 ななせん 70000 七万 ななまん 100000000000 千億 せんおく
800 八百 はっぴゃく 8000 八千 はっせん 80000 八万 はちまん 1000000000000 一兆 いっちょう
900 九百 きゅうひゃく 9000 九千 きゅうせん 90000 九万 きゅうまん 10000000000000 十兆 じゅっちょう

Eksempler på sammensatte tal: 725 læses ななひゃく にじゅう ご, og 146 298 læses じゅうよんまん ろくせん にひゃく きゅうじゅう はち — altså "fjorten titusinder", seks tusind, to hundrede, halvfems, otte.

  • 725 = ななひゃく にじゅう ご
  • 6352 = ろくせん さんびゃく ごじゅう に
  • 23671 = にまん さんぜん ろっぴゃく ななじゅう いち
  • 146298 = じゅうよんまん ろくせん にひゃく きゅうじゅう はち

Alder med 〜さい

Endelsen 〜さい sættes efter tallet: 16さいです = "er 16 år". Ved visse aldre ændres læsemåden (dobbeltkonsonant, se dobbeltkonsonant):

Alder Japansk Alder Japansk
1 år いっさい 8 år はっさい
2 år にさい 9 år きゅうさい
3 år さんさい 10 år じゅっさい / じっさい
4 år よんさい 11 år じゅういっさい
5 år ごさい 20 år はたち (alt. にじゅっさい / にじっさい)
6 år ろくさい 21 år にじゅういっさい
7 år ななさい 30 år さんじゅっさい / さんじっさい

20 år hedder mest normalt はたち. Eksempel: わたし/ぼくは　16さいです。 – Jeg er 16 år.

Telefonnumre

Bindestreger udtales som の, og hvert ciffer læses enkeltvis: 1880 bliver いち　はち　はち　ゼロ (et-otte-otte-nul), ikke "attenhundredeogfirs". Nul hedder ゼロ.

Hvem Nummer Sig
Espen 47-9896-4421 47 の 9896 の 4421
Tsuyoshi 090-5492-1680 090 の 5492 の 1680
Emi 040-6518-2249 040 の 6518 の 2249
Julia 47-9235-1453 47 の 9235 の 1453
Læreren 81-03-7739-0216 81 の 03 の 7739 の 0216
  • エスペンさんの　でんわばんごうは　なんばんですか。
 – Hvad er Espens telefonnummer?
  • 47 の 9896 の 4421 です。 – 47-9896-4421.

Yen og kroner

Priser tælles med 〜円 (えん, yen) og 〜クローネ (kroner) efter samme talrække (se tabellen). Læg mærke til særformerne ved 4 (よえん), 7 (ななえん) og 9 (きゅうえん) for yen. Mønsteret for en prisoplysning er Nは〜円です, fx ノートは120円です ("Notesbogen koster 120 yen").

Tal Yen Læsning Kroner Læsning
1 一円 一クローネ
2 二円 二クローネ
3 三円 三クローネ
4 四円 よえん 四クローネ
5 五円 五クローネ
6 六円 六クローネ ろっ
7 七円 ななえん 七クローネ
8 八円 八クローネ
9 九円 きゅうえん 九クローネ
10 十円 十クローネ じゅっ
100 百円 ひゃくえん 百クローネ ひゃく
1000 千円 せんえん 千クローネ せん
10000 一万円 いちまんえん 一万クローネ いちまん

Tælleordet 〜つ

På japansk tæller man forskellige ting og væsener forskelligt: efter tallet følger et særligt tælleord. Dansk kender noget lignende — man siger "to stykker chokoladekage", men "fire skiver rugbrød", og "en stime fisk" contra "en flok fugle", samt "to brændestykker" contra "to skeer sukker". Japansk har egne tælleord for flade ting, cylindriske ting, mennesker, dyr med mere (oversigt over tælleord gengives ikke her).

Her læres tælleordet 〜つ: den oprindelige, generelle japanske tællemåde. Den rækker kun fra én til ti, skønt 10 ikke ender på 〜つ (十, とお). 〜つ bruges bredt — blandt andet til at tælle blandede genstande som hamburgere og rygsække samt abstrakte ting som drømme og ønsker. Det er desuden det almindelige tælleord ved bestilling og køb af mad.

Hovedreglen er "ordet der skal tælles + partikel" først, derefter tal + tælleord: ハンバーガー + を + 一つ ("én hamburger"). Eksempel: ハンバーガーを一つください。 ("Én hamburger, tak.") Mindre almindeligt, men ikke forkert, kan tal + tælleord stå før ordet der tælles; så følges det ikke af partikler: 一つハンバーガー をください.

Tal Japansk Læsning
1 一つ ひと
2 二つ ふた
3 三つ みっ
4 四つ よっ
5 五つ いつ
6 六つ むっ
7 七つ なな
8 八つ やっ
9 九つ ここの
10 十 とお
hvor mange いくつ

At tælle mennesker

Personer tælles med endelsen 〜人 efter tallet: 三人 (tre personer), 四人 (fire personer) osv. De to første tal har særformer: 一人 (én person) og 二人 (to personer). Syv kan læses på to måder (しちにん/ななにん). Spørgeordet er 何人 (hvor mange mennesker): 私の家族は四人です betyder "vi er fire personer i min familie". I sætninger med います står antallet lige før います: エスペンさんは お兄さんが一人います (Espen har én storebror).

Tal Japansk Læsning
1 一人 ひとり
2 二人 ふたり
3 三人 さんにん
4 四人 よにん
5 五人 ごにん
6 六人 ろくにん
7 七人 しちにん / ななにん
8 八人 はちにん
9 九人 きゅうにん
10 十人 じゅうにん
11 十一人 じゅういちにん
Spørgeord 何人 なんにん (hvor mange mennesker)

Tælleordet 〜人 (〜にん) — antal personer — hører til tabellen.

Japansk Kanji Dansk
〜にん 〜人 antal personer

Mængdeord

Japansk Kanji Dansk
〜えん 〜円 〜 yen
〜クローネ kroner
〜つ 〜 stk. (tælleord)
Japansk Dansk
たくさん mange
    • Måleenheder.**
Japansk Kanji Dansk
メートル meter
たかさ 高さ højde

Klokken

Hele timer dannes af tallet + じ. Tre tal skiller sig ud: 4 hedder よじ, 7 hedder しちじ og 9 hedder くじ — resten følger talrækken direkte (いちじ, にじ … じゅうにじ).

Minutter dannes af tallet + ふん eller ぷん. Her findes to udtaler, og flere tal skifter læsemåde foran endelsen: 1 bliver いっぷん, 3 さんぷん, 4 よんぷん, 6 ろっぷん, 8 はっぷん (også はちふん), 10 じゅっぷん (også じっぷん). Samme vekslen gentager sig i 11–19 og ved 20/30/40/50 (にじゅっぷん/にじっぷん osv.).

Halve timer hedder はん, som hægtes efter den hele time: 7じはん er kl. 7:30. Formen med 30 (さんじゅっぷん/さんじっぷん) findes også, men はん er den almindelige.

Døgnet deles i ごぜん (kl. 0:00–11:59, svarer til "A.M.") og ごご (kl. 12:00–23:59, svarer til "P.M."): ごぜん8じ er kl. 8 om morgenen, ごご9じ er kl. 21. Spørgeordene er なんじ (hvilket klokkeslæt) og なんぷん (hvor mange minutter over hel).

Eksempler: 1じ (kl. 1:00), 2じ (kl. 2:00), 15ふん (15 minutter), 7じはん (kl. 7:30), ごぜん8じ (kl. 08:00), ごご9じ (kl. 21:00).

Time Japansk Minutter Japansk
1 いちじ 1 いっぷん
2 にじ 2 にふん
3 さんじ 3 さんぷん
4 よじ 4 よんぷん
5 ごじ 5 ごふん
6 ろくじ 6 ろっぷん
7 しちじ 7 ななふん
8 はちじ 8 はっぷん / はちふん
9 くじ 9 きゅうふん
10 じゅうじ 10 じゅっぷん / じっぷん
11 じゅういちじ 11 じゅういっぷん
12 じゅうにじ 12 じゅうにふん
? なんじ ? なんぷん
Minutter Japansk
13 じゅうさんぷん
14 じゅうよんぷん
15 じゅうごふん
16 じゅうろっぷん
17 じゅうななふん
18 じゅうはっぷん / じゅうはちふん
19 じゅうきゅうふん
20 にじゅっぷん / にじっぷん
30 はん / さんじゅっぷん / さんじっぷん
40 よんじゅっぷん / よんじっぷん
50 ごじゅっぷん / ごじっぷん

Relative tidsord

    • Dag, uge, måned og år.** Sidste, denne, næste og hver:
Enhed Sidste Denne Næste Hver
Dag きのう (昨日, i går) きょう (今日, i dag) あした (明日, i morgen) まいにち (毎日, hver dag)
Uge せんしゅう (先週, sidste uge) こんしゅう (今週, denne uge) らいしゅう (来週, næste uge) まいしゅう (毎週, hver uge)
Måned せんげつ (先月, sidste måned) こんげつ (今月, denne måned) らいげつ (来月, næste måned) まいつき (毎月, hver måned)
År きょねん (去年, sidste år) ことし (今年, i år) らいねん (来年, næste år) まいとし (まいねん) (毎年, hvert år)
    • Døgnets dele.**
Japansk Kanji Dansk
あさ 朝 morgen
よる 夜 aften
こんばん 今晩 i aften
けさ 今朝 tidligt i dag / i morges
まいあさ 毎朝 hver morgen
    • Øvrige tidsord.**
Japansk Kanji Dansk
いま 今 nu
じかん 時間 tid
むかし 昔 gamle dage
こんど 今度 næste gang / en anden gang
はじめ 始め i starten
さいご 最後 den sidste
〜のあと 〜の後 efter 〜
しゅうまつ 週末 weekend
なつやすみ 夏休み sommerferie
ふゆやすみ 冬休み vinterferie
やすみ 休み fri/ferie/pause

Tid i sætningen

På dansk står tidsudtrykket gerne til sidst; på japansk står det tidligt, lige efter emnet. Mønstret bliver: emne は tid mål に/へ bevægelsesverbum. Spørgeordet for tid er いつ (hvornår). De relative tidsord grupperer sig dag/uge/måned/år × sidste/denne/ næste/hver: i går/i dag/i morgen/hver dag, sidste/denne/næste uge + hver uge, samme for måned og år (se Relative tidsord for formerne).

"Ingen steder hen" hedder どこにも行きません — se Intet-udtryk.

Årstal

Årstal skrives med arabertal + 年.

År Japansk
1999 1999年 (ねん)
2000 2000年
2001 2001年
2002 2002年
2003 2003年
2004 2004年
2005 2005年
2006 2006年
2007 2007年
2008 2008年
2009 2009年
2010 2010年
hvilket år 何年 (なんねん)

Måneder

Måneder skrives som tal + 月. Læsehælp gives (delvis furigana) ved *-rækkerne; fulde læsninger følger reglen tal + がつ.

Måned Japansk Læsning
januar 一月 いちがつ*
februar 二月 にがつ
marts 三月 さんがつ
april 四月 しがつ*
maj 五月 ごがつ
juni 六月 ろくがつ
juli 七月 しちがつ*
august 八月 はちがつ
september 九月 くがつ*
oktober 十月 じゅうがつ
november 十一月 じゅういちがつ
december 十二月 じゅうにがつ
hvilken måned 何月 なんがつ

Datoer

En del datoer har særlige læsninger (den 1.–10., 14., 20. og 24.); 11., 17., 19., 27. og 29. har lede-furigana; resten dannes regelmæssigt af tal + にち. Rækkefølgen er altid år–måned–dag og til sidst eventuelt ugedag: 2018年4月16日(月曜日) = mandag den 16. april 2018. Vandret skrift bruger arabertal som på dansk; lodret skrift bruger kanji-tal. Læsninger med * har fuld furigana; øvrige følger reglen tal + にち.

Dato Japansk Læsning
den 1. 一日 ついたち*
den 2. 二日 ふつか*
den 3. 三日 みっか*
den 4. 四日 よっか*
den 5. 五日 いつか*
den 6. 六日 むいか*
den 7. 七日 なのか*
den 8. 八日 ようか*
den 9. 九日 ここのか*
den 10. 十日 とおか*
den 11. 十一日 じゅういちにち*
den 12. 十二日 じゅうににち
den 13. 十三日 じゅうさんにち
den 14. 十四日 じゅうよっか*
den 15. 十五日 じゅうごにち
den 16. 十六日 じゅうろくにち
den 17. 十七日 じゅうしちにち
den 18. 十八日 じゅうはちにち
den 19. 十九日 じゅうくにち
den 20. 二十日 はつか*
den 21. 二十一日 にじゅういちにち
den 22. 二十二日 にじゅうににち
den 23. 二十三日 にじゅうさんにち
den 24. 二十四日 にじゅうよっか*
den 25. 二十五日 にじゅうごにち
den 26. 二十六日 にじゅうろくにち
den 27. 二十七日 にじゅうしちにち
den 28. 二十八日 にじゅうはちにち
den 29. 二十九日 にじゅうくにち
den 30. 三十日 さんじゅうにち
den 31. 三十一日 さんじゅういちにち
hvilken dato 何日 なんにち*
    • Ugedage.** Ugen slutter datolinjen (år–måned–dag–ugedag):
Japansk Kanji Dansk
げつようび 月曜日 mandag
かようび 火曜日 tirsdag
すいようび 水曜日 onsdag
もくようび 木曜日 torsdag
きんようび 金曜日 fredag
どようび 土曜日 lørdag
にちようび 日曜日 søndag
なんようび 何曜日 hvilken ugedag (spørgeord)

Kalendersuffikser

Japansk Kanji Dansk
〜がつ 月 måned (i kalenderen)
〜にち 〜日 dag/dato
〜ねん 〜年 år (〜 år)

Varighed

Hvor længe noget varer, angives med tal + 時間 uden partikel efter. Cirka-varighed dannes med ぐらい efter 時間; ごろ må ikke bruges her, da det kun angiver cirka-klokkeslæt.

Japansk Kanji Dansk
〜じかん 〜時間 〜 (antal) timer
Emne Klokkeslæt Dansk Varighed Dansk
kl. 1:00 1時 klokken et 1時間 en time
kl. 1:30 1時半 halv to 1時間半 halvanden time
ca. kl. 1:00 1時ごろ cirka klokken et 1時間ぐらい cirka en time
spørgsmål 何時 klokken hvad 何時間 hvor mange timer

Sekund

Japansk Læsning Dansk
秒 びょう sekund


Se også

Hentet fra "https://www.japansk.nu/index.php?title=Talord,_tid_og_mængde&oldid=40"
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.