Udsagnsord
Udsagnsord
Udsagnsord (verber) på japansk: faste former, nutids- og datidsbøjning, verbtyper, じしょ→ます-bøjning, ordlister, たい/ましょう, て-formen og sammensatte mønstre. Afsnittene er ordnet fra grundlæggende til avanceret.
がんばる-udtryk
- がんばってください (頑張ってください) – Kæmp / Gør dit bedste!
- がんばります (頑張ります) – Jeg vil gøre mit bedste.
Formerne optræder her som faste gloser. Verbalbøjningen behandles i bøjningsafsnittene herunder.
Anmodninger (ください)
- 〜（を）ください – Giv mig venligst 〜
Med verbet i て-form beder man nogen gøre noget (〜てください) — se て-formen.
De to første udsagnsord
Her indføres de to første udsagnsord, ある og いる, hver i to former: じしょ-formen (den form, ordet står i, når man slår det op i ordbogen — じしょ betyder "ordbog") og nutidsformen ます-form. Nutidsformen dækker på japansk både nutid og fremtid. ます-formen er formel, men nem at bøje, så den er tryg at bruge over for fremmede og over for f.eks. læreren. Generelle bøjningsregler for u-/ru-grupperne gives ikke endnu; grupperne ses kun som (u)- og (ru)-markører i tabellerne.
Betydning: begge verber betyder "findes / befinder sig". Tommelfingerreglen er at ある bruges om genstande, mens いる bruges om væsener, der kan bevæge sig selv: mennesker, dyr — og spøgelser og rumvæsener med.
| Japansk | Gruppe | Dansk |
|---|---|---|
| ある | u | findes (om ting) (sted に ting が) |
| いる | ru | findes (om levende væsener) (sted に person が) |
ある og いる i nutid
| Ordbogsform | ます-form bekræftende | ます-form nægtende |
|---|---|---|
| ある (u-udsagnsord; at findes (om ting) / befinde sig) | あります (der findes / befinder sig; skal findes / befinde sig) | ありません (der findes ikke / befinder sig ikke; skal ikke findes / befinde sig) |
| いる (ru-udsagnsord; at findes (om nogen) / befinde sig) | います (der findes / befinder sig; skal findes / befinde sig) | いません (der findes ikke / befinder sig ikke; skal ikke findes / befinde sig) |
Brug: ある om genstande; いる om væsener der kan bevæge sig selv (mennesker, dyr, spøgelser, rumvæsener).
Bevægelsesverber
Her indføres tre verber for at flytte sig mellem steder: 行く (at tage af sted), 来る (at komme) og 帰る (at tage hjem). 行く dækker både at gå og at køre med transport. 来る peger kun mod talerens eget her — "nogen kommer herhen", aldrig "derhen". 帰る bruges om at vende tilbage til et sted, man regner for hjemme: huset, landet eller lignende.
Bøjningen i nutid står herunder. Læg mærke til at 来る er uregelmæssigt (来ます), mens 行く og 帰る følger u-gruppen.
| Japansk | Kanji | Dansk |
|---|---|---|
| いく (u) | 行く | at tage af sted/at gå (mål に) |
| かえる (u) | 帰る | at tage hjem/komme hjem (mål に) |
| くる (uregelmæssigt) | 来る | at komme (hertil hvor jeg er) (mål に) |
- Bøjning i nutid.**
| Opslagsform | Nutid positiv | Nutid nægtet |
|---|---|---|
| 行く (いく) — at tage af sted/gå | 行きます — tager af sted/skal af sted | 行きません — tager ikke af sted/skal ikke af sted |
| 来る (くる) — at komme (herhen til mig); uregelmæssigt | 来ます — kommer/skal komme | 来ません — kommer ikke/skal ikke komme |
| 帰る (かえる) — at tage hjem/komme hjem | 帰ります — tager hjem/skal hjem | 帰りません — tager ikke hjem/skal ikke hjem |
Udsagnsord i datid
Den japanske datid dækker flere danske tider: både "tog" (datid), "har taget" (førnutid) og "havde taget" (førdatid). Til gengæld dækker nutidsformen både nutid og fremtid — det er lært tidligere.
Datid dannes helt regelmæssigt af ます-formen, og alle udsagnsord følger samme mønster uden undtagelser: positiv ender på ました, negativ på ませんでした.
| Opslagsform | Positiv/negativ | Nutid | Datid |
|---|---|---|---|
| いる | positiv | います | いました |
| いる | negativ | いません | いませんでした |
| ある | positiv | あります | ありました |
| ある | negativ | ありません | ありませんでした |
| 行く | positiv | 行きます | 行きました |
| 行く | negativ | 行きません | 行きませんでした |
| 来る | positiv | 来ます | 来ました |
| 来る | negativ | 来ません | 来ませんでした |
| 帰る | positiv | 帰ります | 帰りました |
| 帰る | negativ | 帰りません | 帰りませんでした |
Verbtyper
Afsnittet bygger på fem verber og to bøjningsformer (じしょ-form og ます-form), som forudsættes bekendt. Før de nye verber tages i brug, beskrives hvad der kendetegner japanske verber: i じしょ-form ender samtlige verber på hiragana fra u-rækken (う、く、ぐ、す、つ、ぬ、ぶ、む、る). Ud fra slutningen inddeles de i tre typer: ru-verber, u-verber og uregelmæssige verber.
Ru-verber ender alle på る. Ser man efter med latinske bogstaver, ender de enten på -iru eller -eru. Eksempler: 見る (at se), 食べる (at spise). Et verbum der ender på -aru, -uru eller -oru, er med sikkerhed ikke et ru-verb.
U-verber ender på forskellige tegn fra u-rækken, f.eks. く、す、 む og つ. Eksempler: 行く (at tage af sted), 話す (at snakke), 飲む (at drikke), 待つ (at vente). Verber på -aru, -uru og -oru hører også altid her: ある (at findes), つくる (at lave), とる (at tage). OBS: enkelte u-verber ender på -iru eller -eru, f.eks. 帰る (at tage hjem). De er undtagelser, der er få af dem, og de læres udenad enkeltvis.
Uregelmæssige verber mangler — til forskel fra de to andre typer — et fast bøjningsmønster. Japansk har kun to: する (at gøre) og 来る (at komme). Til gengæld danner する en hel række verber sammen med substantiver, og 来る danner sammensatte verber med andre verber. Eksempler: 勉強 (studie) + する (at gøre) = 勉強する (at studere); 持つ (at holde) + 来る (at komme hid) = 持って来る (at medbringe noget hid). 来る bruges kun om at komme frem/hid, så 持って来る betyder "at medbringe noget hid"; at tage noget med til et andet sted hedder 持って行く.
De 15 verber står i tabellen herunder med deres type i parentes ((ru), (u), (ureg.)). ます-formen er afledt efter reglerne i næste afsnit.
| Japansk | Kanji | Type | ます-form | Dansk |
|---|---|---|---|---|
| おきる | 起きる | ru | おきます | at stå op (efter man har sovet) / vågne |
| かう | 買う | u | かいます | at købe (〜を) |
| かく | 書く | u | かきます | at skrive (〜を) |
| かす | 貸す | u | かします | at låne ud (person に ting を) |
| する | ureg. | します | at gøre (〜を) | |
| たべる | 食べる | ru | たべます | at spise (〜を) |
| つくる | 作る | u | つくります | at lave (〜を) |
| でんわする | 電話する | ureg. | でんわします | at ringe / telefonere (person に) |
| ねる | 寝る | ru | ねます | at lægge sig / falde i søvn, sove |
| のむ | 飲む | u | のみます | at drikke (〜を) |
| べんきょうする | 勉強する | ureg. | べんきょうします | at studere / læse til eksamen osv. (〜を) |
| まつ | 待つ | u | まちます | at vente (〜を) |
| みせる | 見せる | ru | みせます | at vise (person に ting を) |
| みる | 見る | ru | みます | at se (〜を) |
| もってくる | 持って来る | ureg. | もってきます | at medbringe (ting) (ting を mål に) |
Bøjning じしょ-form til ます-form
ます-formen er introduceret herover; her vises hvordan den dannes ud fra じしょ-form. De tre verbtyper bøjes hver på sin måde. Ru-verber: tag る af og sæt ます på i stedet (見る → 見ます; 食べる → 食べます). U-verber: byt den sidste -u-lyd til -imasu (行く → 行きます; 買う → 買います; ある → あります). Uregelmæssige verber læres udenad: する bliver til します, 来る bliver til 来ます. Eksempel: hele ます-paradigmet for 食べる: 食べます, 食べません, 食べました, 食べませんでした.
- プレゼントする – at give noget i gave.
Kommunikation og udtryk
| Japansk | Kanji | Type | Dansk |
|---|---|---|---|
| およぐ | 泳ぐ | u | at svømme |
| かく | 描く | u | at tegne (〜を) |
| きく | 聞く | u | at høre (〜を) / at spørge / at stille et spørgsmål (person に) |
| とる | 撮る | u | at tage (et billede) (〜を) |
| はなす | 話す | u | at tale/snakke (〜を) |
| よむ | 読む | u | at læse (〜を) |
| わすれる | 忘れる | ru | at glemme (〜を) |
かく 描く ("at tegne") deler udtale med かく 書く ("at skrive"). Samme lyd, forskelligt tegn og forskellig betydning — sammenhængen afgør.
Samvær og hvile
| Japansk | Kanji | Type | Dansk |
|---|---|---|---|
| あう | 会う | u | at møde (person に) |
| やすむ | 休む | u | at hvile sig / at holde fri fra |
| りゅうがくする | 留学する | ureg. | at studere i udlandet (mål に) |
- 歌う (うたう) – at synge.
たい-formen
Handlinger man har lyst til, udtrykkes med verbets stamme + たいです. Stammen er den del der står foran ます i ます-formen (f.eks. 食べます → 食べ). Selv om endelsen bygger på et udsagnsord, bøjer den sig som et い-tillægsord:
| Form | Bekræftende | Nægtende |
|---|---|---|
| Nutid | 〜たいです | 〜たくないです |
| Fortid | 〜たかったです | 〜たくなかったです |
Netop derfor kan et objekt, der ellers står med を, i en たい-sætning stå med が i stedet — samme logik som ved ほしい. Ligesom ほしい dækker たいです kun talerens eget ønske; andres lyst beskrives med たがっています, som er et udsagnsord og derfor kræver を.
Forslag med ましょう
Forslag dannes af ます-formen ved at skifte ます ud med ましょう ("lad os ...") eller ましょうか ("skal vi ...?"), f.eks. 食べます → 食べましょう. Selv med spørgepartiklen か er ましょうか-sætninger forslag, ikke egentlige spørgsmål, så stemmen falder til sidst i stedet for at stige som i et spørgsmål.
Hverdagens handlinger
| Japansk | Kanji | Type | Dansk |
|---|---|---|---|
| あける | 開ける | ru | at åbne (〜を) |
| あそぶ | 遊ぶ | u | at lege / at have det sjovt |
| いそぐ | 急ぐ | u | at skynde sig |
| おしえる | 教える | ru | at lære (nogen noget) / at undervise (person に ting を) |
| おぼえる | 覚える | ru | at huske (〜を) |
| かえす | 返す | u | at levere tilbage / at returnere (person に ting を) |
| かりる | 借りる | ru | at låne / at leje (person に ting を) |
| がんばる | 頑張る | u | at knokle på / at gøre sit bedste |
| けす | 消す | u | at slukke / at slette (〜を) |
| しぬ | 死ぬ | u | at dø |
| しめる | 閉める | ru | at lukke (〜を) |
| すわる | 座る | u | at sætte sig (sæde に) |
| たつ | 立つ | u | at stå |
| つける | ru | at tænde (〜を) | |
| つれていく | 連れて行く | u | at tage nogen med (person を mål に) |
| つれてくる | 連れて来る | ureg. | at medbringe nogen hertil (person を mål に) |
| はいる | 入る | u | at komme ind i / at gå ind i (mål に) |
| れんしゅうする | 練習する | ureg. | at øve sig / at træne (〜を) |
| はらう | 払う | u | at betale (〜を) |
| おわる | 終わる | u | at slutte |
| れんらくする | 連絡する | ureg. | at tage kontakt |
Der skelnes mellem to måder at tage noget med på: 持って来る og 持って行く bruges, når man har genstande med til et sted, mens 連れて来る og 連れて行く kun bruges om mennesker og dyr, man har med.
- お金を渡す – at række (pengene) over.
て-formen
Her indføres en helt ny bøjningsform af udsagnsordene: て-formen. Den har ingen tid i sig selv og kan derfor bruges om både nutid og fortid. Et udsagnsord i て-form betyder ikke noget andet end det samme ord i ます-form; pointen er, at て-formen kan indgå i nye sætningstyper, som ellers ikke kan bygges.
Her bruges て-formen til tre ting: høflige anmodninger ("vær venlig at gøre …"), positive opfordringer ("spis bare!") samt tilladelse ("du må gerne …" / "må jeg …?").
て-formen dannes ud fra opslagsformen (じしょ-form). Ru-udsagnsord, u-udsagnsord og uregelmæssige udsagnsord følger hver sin regel: Ru-udsagnsord: tag る af og sæt て på. U-udsagnsord: endelsen afhænger af den sidste hiragana: i) う・つ・る bliver til って; ii) む・ぶ・ぬ bliver til んで; iii) す bliver til して; iv) く・ぐ bliver til いて/いで. Undtagelse: 行く bliver til 行って. Uregelmæssige: する bliver til して, og 来る bliver til 来て. Det gælder også sammensætninger som 勉強する og 持って来る.
| Gruppe | Opslagsform | て-form | Dansk |
|---|---|---|---|
| ru | 食べる | 食べて | at spise |
| ru | 起きる | 起きて | at vågne |
| u (う・つ・る → って) | 買う | 買って | at købe |
| u (う・つ・る → って) | 待つ | 待って | at vente |
| u (う・つ・る → って) | 帰る | 帰って | at tage hjem |
| u (む・ぶ・ぬ → んで) | 読む | 読んで | at læse |
| u (む・ぶ・ぬ → んで) | 遊ぶ | 遊んで | at lege |
| u (む・ぶ・ぬ → んで) | 死ぬ | 死んで | at dø |
| u (す → して) | 話す | 話して | at snakke |
| u (す → して) | 消す | 消して | at slukke |
| u (く・ぐ → いて/いで) | 聞く | 聞いて | at høre |
| u (く・ぐ → いて/いで) | 泳ぐ | 泳いで | at svømme |
| undtagelse | 行く | 行って | at gå / tage af sted |
| uregelmæssig | する | して | at gøre |
| uregelmæssig | 来る | 来て | at komme |
| uregelmæssig | 勉強する | 勉強して | at studere |
| uregelmæssig | 持って来る | 持って来て | at medbringe noget |
Påklædning og tilstande
| Japansk | Kanji | Type | Dansk |
|---|---|---|---|
| おなかがすく | u | at blive sulten | |
| かぶる | u | at tage på (hat/hue) (〜を) | |
| きる | 着る | ru | at tage på (tøj på overkroppen) (〜を) |
| しる | 知る | u | at (få) vide (〜を) / at kende |
| すむ | 住む | u | at bo (〜に) |
| （アクセサリーを）する | ureg. | at tage på (accessories) (〜を) | |
| つかれる | 疲れる | ru | at blive træt |
| ならう | 習う | u | at lære (〜を) |
| のどがかわく | のどが渇く | u | at blive tørstig |
| はく | u | at tage på (på fødderne) (〜を) | |
| めがねをかける | ru | at tage på (briller) | |
| もつ | 持つ | u | at holde / at bære (〜を) |
Sætter man こと ("ting") lige efter et udsagnsord, bliver handlingen til et navneord ("det at gøre noget"): 私の趣味は料理をすることです ("Min hobby er at lave mad"). Udsagnsordet foran står oftest i ordbogsform; ます-formen kan ikke bruges.
習う tager det man lærer med を (日本料理を習う), men læreren markeres med に: ホストファミリーのお母さんに…習っています ("…lærer af værtsfamiliens mor"). Tabellen herover angiver kun 〜を; læreren markeres med に.
〜ています
Når man beskriver en tilstand, kombinerer man udsagnsordets te-form med います (ordbogsform いる). Her fungerer います som hjælpeudsagnsord. Udtrykket bruges her om tre ting: en tilstand der er resultatet af en handling, faste gentagne aktiviteter og noget der er i gang lige nu.
Vil man nægte eller flytte sætningen til datid, rører man ikke te-formen — det er います der bøjes. Mønstret vises med 食べる: 食べています → 食べていません → 食べていました → 食べていませんでした.
| Positiv | Negativ | |
|---|---|---|
| Nutid | 〜ています | 〜ていません |
| Datid | 〜ていました | 〜ていませんでした |
Nogle udsagnsord beskriver en handling der efterlader en varig tilstand: at tage tøj på efterlader "har tøj på", at blive sulten efterlader "er sulten". På den form siger man fx at Espen har en T-shirt på, eller at jeg bor i Bergen — selve flytningen er overstået, bo-tilstanden består.
Tage-på-ordene fordeler sig efter kropsdel: かぶる gælder hat og hue, きる gælder overkroppen, はく gælder fødder og ben, めがねをかける gælder briller, (アクセサリーを)する gælder smykker og tilbehør, mens もつ dækker at holde eller bære noget.
Særtilfælde: 知っています ("kender til") nægtes ikke med 〜ていません, men med 知りません.
Gentager man noget som fast fritidsaktivitet eller vane (sport, job, ugentlig undervisning), markeres det med 〜ています. Her stilles "står tit på ski" over for "dyrker skisport som fast aktivitet" — kun det sidste får 〜ています. Eksemplerne er ugentlig japanskundervisning, lærerens matematikundervisning på gymnasiet og judotræning i udskolingstiden.
〜ています fortæller også hvad nogen er midt i på et bestemt tidspunkt, som engelsk -ing ("eating", "reading") eller dansk "er i gang med" / "sidder og". Eksemplerne spørger hvad Julia laver lige nu (hun læser en bog) og fortæller at jeg var i gang med lektierne i går omkring klokken otte. Et ジョギング-eksempel viser samme datid: つよしさんは昨日2時から3時までジョギングをしていました ("Tsuyoshi joggede i går fra klokken 2 til 3").
Evne og forståelse
| Japansk | Kanji | Type | Dansk |
|---|---|---|---|
| つかう | 使う | u | at bruge (〜を) |
| できる | ru | at kunne / klare / være i stand til (〜が) | |
| てつだう | 手伝う | u | at hjælpe (〜を) |
| にんきがある | 人気がある | u | at være populær |
| のる | 乗る | u | at tage (transportmiddel) (transportmiddel に) |
| わかる | 分かる | u | at forstå (〜が) |
| じょうずになる | 上手になる | u | at blive god til |
De tre evne-mønstre (わかる, できる, verb + ことができます) deler rammen emne は + det egentlige subjekt が.
- Verb + ことができます.**
Udsagnsordets grundform + ことができます udtrykker at nogen kan udføre en handling: こと ("ting", se nominaliseringen herover) + ができます ("kan lade sig gøre"). Udsagnsordet foran こと står altid i grundform, aldrig i ます-form. Uden person-emne fortæller mønsteret generelt hvad der kan lade sig gøre.
Høflighedsnote: som svar på et spørgsmål man ikke kan besvare, vælges わかりません frem for 知りません – わかりません signalerer "jeg er desværre ikke i stand til at svare" og lyder mere høfligt. Bemærk: わかる bruges også i betydningen "at vide" (sætningen すみません。わかりません。).
Se også
- Tid (biord) – altid/endnu/allerede til verballeddet
- Tilstandssætninger – 〜ています i brug
- retningsmarkøren へ – mål for bevægelsesverber
Se også
- Tid (biord) – altid/endnu/allerede til verballeddet
- Tilstandssætninger – 〜ています i brug
- retningsmarkøren へ – mål for bevægelsesverber