Partikler og bindeord

Fra japansk.nu

Partikler og bindeord

Partikler er små funktionsord, der binder sætningens ord sammen og giver dem grammatiske roller. Suffikser (〜さん, 〜じん …) sættes efter navneord, og kopulaen です ("er") afslutter navneordsætninger. Afsnittene er ordnet fra grundlæggende til avanceret brug.

Partikler

は

    • Temapartiklen.** は markerer, at det foregående ord er sætningens tema – løst som

dansk "hvad angår". Temaet falder ofte sammen med grundleddet, men ikke altid, og det udelades tit, når det er indlysende, hvem der tales om.

Udtalefælde: partiklen skrives は (ha), men udtales "wa". På PC tastes den derfor som WA.

  • ぼくは　エスペンです。 – Jeg er Espen.
  • （ぼくは）　ノルウェーじんです。 – Jeg er nordmand. (temaet udeladt)
  • とうきょうは … – Hvad angår Tokyo …
    • Fremhævelse.** は fungerer som "når det gælder …": Sættes den lige efter et ord,

bliver det samtalens tema. 冬休みにどこに行きますか spørger neutralt om vinterferien; 冬休みはどこに行きますか løfter vinterferien frem som tema ("når det gælder vinterferien, hvor …").

I nægtede sætninger (verbet ender på 〜ません eller lignende) erstatter は gerne partiklerne に og を: コーヒーを飲みますか (drikker du kaffe?) besvares med いいえ、コーヒーは飲みません (nej, kaffe drikker jeg ikke).

    • Efter に og で.** Efter partiklen に løfter は tidsudtrykket op som emne: 休みの日には betyder "når det gælder dage,

du har fri" (samme mønster som herover i samme afsnit). Efter で gælder det samme: ノルウェーでは betyder "når det gælder Norge".

か – spørgsmålspartiklen

か sidst i sætningen gør den til et ja/nej-spørgsmål. か fungerer som et spørgsmålstegn, man faktisk udtaler. Ordstillingen ændres ikke (modsat dansk). Se også svarmønstre.

  • えみさんは　にほんじんですか。 – Er Emi japaner?
  • つよしさんは　17さいですか。 – Er Tsuyoshi 17 år?
    • はい、そうです。 – Ja, det stemmer.
  • えみさんは　こうこう2ねんせいですか。 – Går Emi i 2. g?
    • いいえ、2ねんせいじゃないです。1ねんせいです。 – Nej, ikke i 2. g. Hun går i 1. g.

も

    • Også.** Mønster: X も Y です = "X er også Y". も erstatter は – de står

aldrig begge to.

  • エスペンさんは　りゅうがくせいです。ユリアさんも　りゅうがくせいです。
 – Espen er udvekslingselev. Julia er også udvekslingselev.
  • えみさんは　にほんじんです。つよしさんも　にほんじんです。
 – Emi er japaner. Tsuyoshi er også japaner.
    • Med andre partikler.** Partiklen も ("også") erstatter は samt を og が, men efter de øvrige

partikler sættes den bagefter og danner kombinationer: にも, へも, とも, でも (f.eks. えみさんやユリアさんにも). Kombinationen でも må ikke forveksles med bindeordet でも ("men").

の – ejendoms- og tilhørspartiklen

    • Ejendom og tilhørsforhold.** Mønster: nogen の X = "nogens X" (ejerskab eller tilhørsforhold).

Japansk har ingen ejestedord som "min/din" – わたしの betyder "jegs", oversat "min/mit/mine". の kan kædes, og første led behøver ikke være en person (abstrakt tilhørsforhold).

  • つよしさんは　わたしのともだちです。 – Tsuyoshi er min ven.
  • わたしのともだちのでんわばんごうは　03 の 1234 の 5678 です。
 – Min vens telefonnummer er 03-1234-5678.
  • けいたいのでんわばんごう – mobilnummer (abstrakt tilhørsforhold)
  • にほんじんのともだち – japansk ven

Bindestreger i telefonnumre udtales の – se telefonnumre.


    • Nominalisering.** の lige efter et verbum nominaliserer det: verballeddet opfører

sig som et navneord — svarer til dansk "at" foran verbet. Foran の må der foreløbig kun stå verbets opslagsform; ます-formen er udelukket. Bruges bl.a. i kan-lide-mønsteret XはVerbのが好きです (se Tillægsord).

  • Verb + の – at + verbum (nominalisering)

ね – "ikke sandt?"

Står sidst i sætningen og søger bekræftelse eller enighed ("ikke sandt?" / "vel?"). Kan også udtrykke egen enighed (そうですね), og そうですね bruges desuden som tænkepause ("lad mig se").

  • いい天気ですね。 – Pænt vejr, ikke sandt?
  • 310 の 5829 の 6714 ですね。 – 310-5829-6714, ikke sandt?

よ – "skal jeg sige dig"

Står sidst i sætningen og markerer, at taleren er sikker – ofte noget, modparten antages ikke at vide, eller en rettelse af en misforståelse ("altså" / "tro mig").

  • ユリアさんも　16 さいですよ。 – Julia er altså også 16 år.
  • ひろきくんは　こうこうせいじゃないです。ちゅうがくせいですよ。
 – Hiroki går ikke i gymnasiet. Han går altså i udskolingen.
  • いいえ、ちがいますよ。 – Nej, det passer ikke, skal jeg sige dig.

Sammenligning ね/よ:

  • ノルウェーは　さむいですね。 – Norge er koldt, ikke sandt?
 (til én, der fryser sammen med dig)
  • ノルウェーは　さむいですよ。 – Norge er koldt, skal jeg sige dig.
 (til én, der aldrig har været i Norge)

から og まで – "fra" og "til"

から betyder "fra (og med)" og まで "til (og med)". Med dem kan man sige, hvornår noget begynder og slutter, uden verber for at begynde eller slutte. "Noget" kan være en begivenhed, en aktivitet, en butik, et arbejde eller en skole — og begge partikler virker også om steder: 東京からオスロまで (fra Tokyo til Oslo).

Den almindelige sætningsform er: Xは tidspunkt1 から tidspunkt2 まで です ("X er fra tidspunkt 1 til tidspunkt 2"). Hver partikel kan også stå alene.

  • がっこうはなんじからですか。 – Hvornår begynder skolen?
  • ８じ１５ふんからです。 – (Den) er fra klokken 08:15.
  • えいがはなんじまでですか。 – Hvornår slutter filmen?
  • ７じはんまでです。 – (Den) varer til klokken halv otte.
  • としょかんはなんじからなんじまでですか。
 – Fra hvornår til hvornår har biblioteket (åbent)?
  • ９じから５じまでです。 – Det har (åbent) fra klokken ni til
 klokken fem.

と

    • Sideordning ("og").** と binder to eller flere navneord sammen og svarer til dansk "og".
  • ちりのクラスはげつようびとどようびです。
 – Geografitimer er på mandage og lørdage.
  • しゃかいのクラスはげつようびとすいようびときんようびです。
 – Samfundsfagstimer er på mandage, onsdage og fredage.

Note om の: ちりのクラス ser ud som "geografis time", men læses som ét sammensat ord ("geografitime"). の bruges ofte sådan — svarende til danske sammensætninger.

    • Følgeskab ("sammen med").** と efter en person betyder "(sammen) med": hvem man har følgeskab

af. Tog man af sted alene, hedder det 一人で — her bruges と ikke. Mønstret: emne は følgeskab と mål に/へ verbum. Spørges der til følgeskabet, bruges だれと (hvem med).

  • person と – (sammen) med

で

    • Sprog ("på").** Glossen にほんごで ("på japansk") viser partiklen で hæftet på et

sprognavn: Xで betyder her "på (sproget) X". Mønsteret bruges i spørgsmålet これは日本語で何ですか ("hvad hedder dette på japansk?").

  • にほんごで (日本語で) – på japansk


    • Sted ("i/på").** Stedet, hvor man gør noget, eller hvor en handling sker, markeres

med で — "i"/"på" på dansk. Stedet står tidligt i sætningen.

Grundmønsteret: emne は sted で direkte objekt を verbum.

  • sted で – i/på (stedet for handlingen)
    • Redskab ("med").** で markerer også det redskab, man bruger ("med"): つよしさんは携帯で写真をとりました (Tsuyoshi tog et billede med mobilen).

Grundmønsteret: emne は redskab で direkte objekt を verbum.

  • redskab で – med (redskabet for handlingen)

に

    • Findes.** に har mange funktioner, og flere verbtyper kræver den —

"findes"-verberne あります/います er én af typerne. Her markerer に stedet, hvor noget(n) findes, og den står lige efter stedet: あそこに銀行があります ("derovre er der en bank").

  • Sted に – på/i stedet (hvor noget findes)
    • Konkret tid.** De relative tidsord (i dag, næste uge) står uden partikel. Konkret

tid — klokkeslæt, kalenderdatoer, årstal, måneder, ugedage og konkrete begivenheder som sommerferien og fødselsdagen — markeres med に, på dansk "på" eller "i". Nogle udtryk som weekenden og morgenen kan stå både med og uden. Mønstret: emne は konkret tid に mål に/へ verbum.

To byggeklodser: "næste søndag"/"lørdag kl. 6" bygges med の + に (来週の日曜日に, 土曜日の6時に), og ごろ ("cirka") kan stå efter klokkeslættet med eller uden に (7時ごろ(に)).

  • konkret tid に – på/i (tidspunkt)
    • Indirekte objekt ("til/for").** Nogle sætninger rummer både direkte og indirekte objekt. Det

indirekte objekt er som regel den person, det direkte objekt er til eller for. Det markeres med に — en ny funktion af samme partikel ved siden af mål-に og tidspunkt-に — der ofte oversættes "til"/"for".

Grundmønsteret: emne は indirekte objekt に direkte objekt を verbum.

  • person に – til/for (indirekte objekt)

が – subjektmarkøren

が markerer sætningens egentlige subjekt, hvor は peger på sætningens/samtalens overordnede emne. I findes-mønstret får den ting / det væsen, der findes, partiklen が lige efter sig: あそこに銀行があります ("derovre er der en bank").

  • が – subjektmarkør

や – sideordning "og (bl.a.)"

Partiklen や betyder "og (blandt andet)". Den binder navneord sammen på samme måde som と, men signalerer, at der indgår flere uomtalte ting i billedet: "AやB" = "blandt andet A og B". Eksempel: かばんの中に携帯やパソコンがあります ("i tasken er der blandt andet en mobiltelefon og en pc").

  • や – og (blandt andet)

へ – retningsmarkør "til"

Sammen med et bevægelsesverbum får målet partiklen に eller へ: at tage til Japan, at komme i skole, at tage hjem. へ udtales "e" og betyder stort set det samme som に, men virker lidt mere formelt og skriftligt. Målet kan også være en begivenhed eller aktivitet — jobbet, indkøb, biograf, karaoke. På dansk svarer markøren oftest til "til". En person kan aldrig stå som mål: 「ユリアに行きます」 er forkert japansk.

Grundmønsteret: emne は mål に/へ bevægelsesverbum.

帰る betyder allerede "at tage hjem", men hjemme-ordet (うち/いえ) står alligevel ofte med: うちに帰ります. I nægtelsen 学校に来ません fortæller sammenhængen, at taleren selv er på skolen — "hun kommer ikke herhen til os".

  • へ – til (mål/retning; udtales "e")

を – objektmarkøren

Bevægelsesverberne (行く, 来る, 帰る) tager et mål; andre verber som 食べる og 飲む tager et direkte objekt — den ting eller person, handlingen går ud over. Dansk markerer ikke direkte objekt med et eget ord, men japansk gør: partiklen を. Ordfølgen er SOV på japansk (subjekt – objekt – verbum), SVO på dansk.

Grundmønsteret: emne は direkte objekt を verbum.

Sammensatte verber som 勉強する og 電話する kan deles og bruges med を: 勉強する → 勉強をする (at studere). OBS partiklen: 日本語を勉強します bliver til 日本語の勉強をします (jeg skal studere japansk).

Intet-udtrykket 何も + nægtelse ("ikke noget") fra intet-mønstrene bruges her med handlingsverber: 何もしません, 何も食べません, 何も買いません osv. Eksempel: 水を飲みます (jeg drikker vand).

  • direkte objekt を – (objektmarkør)
  • 何も + nægtelse – ikke noget (med handlingsverber)

とか – "og sådan"

  • 〜とか – og sådan.

だけ – "kun"

  • だけ – kun.

Suffikser

〜さん og 〜くん – tiltale

〜さん efter et navn er den neutrale, høflige tiltale (løst hr./fru): エスペンさん, ユリアさん. 〜くん er et alternativ for drenge/mænd, brugt mellem jævnaldrende eller fra ældre til yngre: つよしくん, ジョンくん.

〜じん og 〜ご – nationalitet og sprog

〜じん efter et landenavn = nationalitet, 〜ご = sproget. Den fulde tabel (12 lande) står på Navneord. Undtagelse: engelsk hedder えいご for både Storbritannien (イギリス) og USA (アメリカ) – altså ikke *amerika-go.

〜さい – alder

〜さい efter tallet = "～ år gammel": 16さいです. Lydændringer ved visse aldre (se dobbeltkonsonant). Den fulde tabel står på Talord-siden.

〜ねんせい – klassetrin

Skoletype + årstal + ねんせい: ちゅうがく (udskoling), こうこう (gymnasium), だいがく (universitet). Den fulde tabel står på Navneord.

  • ユリアさんは　こうこういちねんせいです。 – Julia går i 1. g.

〜じかんめ – "den n'te time"

〜じかんめ (〜時間目) efter et tal betyder "den n'te lektion": 1時間目 er første time. Bruges i Emis timeplan.

  • 〜じかんめ – den 〜's time (lektion)

〜ちゃん – kælen tiltale

〜ちゃん er et alternativ til 〜くん; det bruges mest til små børn og piger: りえちゃん (Rie).

  • 〜ちゃん – kælen tiltale (børn, piger)

Bindeord

そして – "og / og så"

そして er en konjunktion ("og / og så"). Hvor と kun binder navneord sammen, binder そして to hele sætninger.

  • そして – og / og så

でも – "men"

でも er en konjunktion ("men"). Hvor が binder to sætninger tæt, er でも et selvstændigt indskud ved sætningsstart. Det bruges til at markere modsætning: みんなとても親切です。でも、 日本語はちょっと難しいです。 ("alle er meget hjælpsomme. Men japansk er lidt svært").

  • でも – men

〜が – "men"

〜が betyder "men". Brugen undervises ikke i grammatikprosen; formen optræder kun som glose (ちょっと高いですが, "den er lidt dyr, men …"). Sætningsbrug: 〜が hæfter på en ます-form og binder to sætninger sammen med betydningen "men": 宿題は少し ありますが、簡単ですから、だいじょうぶです ("Jeg har lidt lektier, men det går nok, for de er nemme").

  • 〜が – men

じゃあ – "så / i så fald"

Bindeord, ikke adverbium: binder ytringer sammen, modificerer aldrig et verballed. Indleder et forslag (f.eks. じゃあ、今週の週末に…).

  • じゃあ（じゃ） – i så fald / så / da

Kortform: じゃ — samme betydning (f.eks. じゃ、僕はユリアさんに電話しますね).

それから – "derefter"

Bindeord: "derefter / og så". Indleder et nyt ønske (f.eks. …それからキャンプもしたいですね).

  • それから – derefter

から – "fordi"

Ny funktion af samme partikel ved siden af fra/til-から herover: årsagen markeres med から lige efter grundsætningen, og hovedsætningen kommer bagefter: [grund]から、[handling].

  • grundsætning から – fordi/da (årsag)

Kopulaen です

XはYです – "X er Y"

Grundsætningen, svarer til dansk "X er Y". です er sætningens "er" (kopula). Udsagnsordet står altid til sidst på japansk.

Nægtelse: じゃないです

じゃないです er nægtelsesformen af です. Japansk har intet selvstændigt ord for "ikke" – nægtelsen ligger i udsagnsleddet. Alternative endelser: じゃありません, ではありません, ではないです. ではありません er mest formel/skriftlig, じゃないです lidt mere mundtlig.

  • わたしは　だいがくせいじゃないです。 – Jeg er ikke universitetsstuderende.
  • ジョンさんは　ノルウェーじんじゃありません。 – John er ikke nordmand.

Verbalnægtelse (udsagnsord) behandles på Udsagnsord.

Datid: でした / じゃなかったです

Kopulaen です bøjes i datid positiv til でした og negativ til じゃなかったです. Nægtelsen findes i fire varianter, alt efter valg af じゃ/では og なかったです/ありませんでした. Den mest mundtlige form er じゃなかったです; den mest formelle og skriftlige er ではありませんでした.

Navneord Positiv/negativ Nutid Datid
月曜日 positiv 月曜日です 月曜日でした
月曜日 negativ 月曜日じゃないです (月曜日じゃありません) 月曜日じゃなかったです (月曜日じゃありませんでした)

Nægtelsen findes også med では: ではなかったです / ではありませんでした. Mest mundtlig: じゃなかったです. Mest formel/skriftlig: ではありませんでした.

Se også

  • たい-formen – ønske-udsagn ("jeg vil gerne, men …" med 〜が)
Hentet fra "https://www.japansk.nu/index.php?title=Partikler_og_bindeord&oldid=37"
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.