Se kilde til Talord, tid og mængde

= Talord, tid og mængde =
{{Japansk-nav}}
Tal, mængde, klokken, kalender og tid på japansk.
Stofgrupperne er ordnet fra grundlæggende til avanceret.

== Talrækken 0–101 ==
Kan man 1–10, kan man sige alt op til 99 efter samme logik:
11 = "ti en" (じゅういち), 20 = "to tiere" (にじゅう),
21 = "tyve en" (にじゅういち). Eksempel: 93 = きゅうじゅうさん.

{| class="wikitable"
! Tal !! Japansk !! Tal !! Japansk !! Tal !! Japansk
|-
| 0 || ゼロ / れい || 10 || じゅう || 20 || にじゅう
|-
| 1 || いち || 11 || じゅういち || 30 || さんじゅう
|-
| 2 || に || 12 || じゅうに || 40 || よんじゅう
|-
| 3 || さん || 13 || じゅうさん || 50 || ごじゅう
|-
| 4 || よん / し || 14 || じゅうよん / じゅうし || 60 || ろくじゅう
|-
| 5 || ご || 15 || じゅうご || 70 || ななじゅう
|-
| 6 || ろく || 16 || じゅうろく || 80 || はちじゅう
|-
| 7 || なな / しち || 17 || じゅうなな / じゅうしち || 90 || きゅうじゅう
|-
| 8 || はち || 18 || じゅうはち || 100 || ひゃく
|-
| 9 || きゅう / く || 19 || じゅうきゅう / じゅうく || 101 || ひゃくいち
|}

Læseregler: 0 har to læsninger; ゼロ (lånt fra engelsk) bruges mest.
4, 7 og 9 har hver to aflæsninger (よん/し, なな/しち, きゅう/く);
valget afhænger af sammenhængen. Læsningerne し, しち og く bruges
bl.a. ved klokkeslæt (se [[Talord, tid og mængde#Klokken|klokken]])
og måneder (se [[Talord, tid og mængde#Måneder|Måneder]]).

== Store tal ==
Ved store tal på japansk skifter udtalen af "hundrede" og "tusind"
efter hvor mange hundreder og tusinder der er tale om (se tabellen:
300 er さんびゃく, 600 er ろっぴゃく, 800 er はっぴゃく; 3000 er
さんぜん, 8000 er はっせん). Dertil kommer enheden 万 (まん):
ti tusind. Da 万 er en selvstændig enhed, tæller man titusinder i
antal 万 — 20 000 hedder derfor 二万 ("to titusinder") og 300 000
三十万 ("tredive titusinder"). Efter 万 følger en ny enhed for hver
fjerde nye ciffer: 億 (おく) er hundrede millioner, og 兆 (ちょう)
er en billion (10^12; tabellens værdi — angivelsen "en trillion" er fejlagtig).

{| class="wikitable"
! Tal !! Japansk !! Læsning !! Tal !! Japansk !! Læsning !! Tal !! Japansk !! Læsning !! Tal !! Japansk !! Læsning
|-
| 100 || 百 || ひゃく || 1000 || 千 || せん || 10000 || 一万 || いちまん || 100000 || 十万 || じゅうまん
|-
| 200 || 二百 || にひゃく || 2000 || 二千 || にせん || 20000 || 二万 || にまん || 1000000 || 百万 || ひゃくまん
|-
| 300 || 三百 || さんびゃく || 3000 || 三千 || さんぜん || 30000 || 三万 || さんまん || 10000000 || 千万 || せんまん
|-
| 400 || 四百 || よんひゃく || 4000 || 四千 || よんせん || 40000 || 四万 || よんまん || 100000000 || 一億 || いちおく
|-
| 500 || 五百 || ごひゃく || 5000 || 五千 || ごせん || 50000 || 五万 || ごまん || 1000000000 || 十億 || じゅうおく
|-
| 600 || 六百 || ろっぴゃく || 6000 || 六千 || ろくせん || 60000 || 六万 || ろくまん || 10000000000 || 百億 || ひゃくおく
|-
| 700 || 七百 || ななひゃく || 7000 || 七千 || ななせん || 70000 || 七万 || ななまん || 100000000000 || 千億 || せんおく
|-
| 800 || 八百 || はっぴゃく || 8000 || 八千 || はっせん || 80000 || 八万 || はちまん || 1000000000000 || 一兆 || いっちょう
|-
| 900 || 九百 || きゅうひゃく || 9000 || 九千 || きゅうせん || 90000 || 九万 || きゅうまん || 10000000000000 || 十兆 || じゅっちょう
|}

Eksempler på sammensatte tal: 725 læses
ななひゃく にじゅう ご, og 146 298 læses じゅうよんまん ろくせん
にひゃく きゅうじゅう はち — altså "fjorten titusinder", seks tusind,
to hundrede, halvfems, otte.

* 725 = ななひゃく にじゅう ご
* 6352 = ろくせん さんびゃく ごじゅう に
* 23671 = にまん さんぜん ろっぴゃく ななじゅう いち
* 146298 = じゅうよんまん ろくせん にひゃく きゅうじゅう はち

== Alder med 〜さい ==
Endelsen 〜さい sættes efter tallet: 16さいです = "er 16 år". Ved visse
aldre ændres læsemåden (dobbeltkonsonant, se
[[Skrift og udtale#Dobbeltkonsonant (sokuon っ)|dobbeltkonsonant]]):

{| class="wikitable"
! Alder !! Japansk !! Alder !! Japansk
|-
| 1 år || いっさい || 8 år || はっさい
|-
| 2 år || にさい || 9 år || きゅうさい
|-
| 3 år || さんさい || 10 år || じゅっさい / じっさい
|-
| 4 år || よんさい || 11 år || じゅういっさい
|-
| 5 år || ごさい || 20 år || はたち (alt. にじゅっさい / にじっさい)
|-
| 6 år || ろくさい || 21 år || にじゅういっさい
|-
| 7 år || ななさい || 30 år || さんじゅっさい / さんじっさい
|}

20 år hedder mest normalt はたち. Eksempel: わたし/ぼくは　16さいです。
– Jeg er 16 år.

== Telefonnumre ==
Bindestreger udtales som の, og hvert ciffer læses enkeltvis: 1880 bliver
いち　はち　はち　ゼロ (et-otte-otte-nul), ikke "attenhundredeogfirs".
Nul hedder ゼロ.

{| class="wikitable"
! Hvem !! Nummer !! Sig
|-
| Espen || 47-9896-4421 || 47 の 9896 の 4421
|-
| Tsuyoshi || 090-5492-1680 || 090 の 5492 の 1680
|-
| Emi || 040-6518-2249 || 040 の 6518 の 2249
|-
| Julia || 47-9235-1453 || 47 の 9235 の 1453
|-
| Læreren || 81-03-7739-0216 || 81 の 03 の 7739 の 0216
|}

* エスペンさんの　でんわばんごうは　なんばんですか。
  – Hvad er Espens telefonnummer?
* 47 の 9896 の 4421 です。 – 47-9896-4421.

== Yen og kroner ==
Priser tælles med 〜円 (えん, yen) og 〜クローネ (kroner) efter
samme talrække (se tabellen). Læg mærke til særformerne ved 4
(よえん), 7 (ななえん) og 9 (きゅうえん) for yen. Mønsteret for en
prisoplysning er Nは〜円です, fx ノートは120円です ("Notesbogen
koster 120 yen").

{| class="wikitable"
! Tal !! Yen !! Læsning !! Kroner !! Læsning
|-
| 1 || 一円 || || 一クローネ ||
|-
| 2 || 二円 || || 二クローネ ||
|-
| 3 || 三円 || || 三クローネ ||
|-
| 4 || 四円 || よえん || 四クローネ ||
|-
| 5 || 五円 || || 五クローネ ||
|-
| 6 || 六円 || || 六クローネ || ろっ
|-
| 7 || 七円 || ななえん || 七クローネ ||
|-
| 8 || 八円 || || 八クローネ ||
|-
| 9 || 九円 || きゅうえん || 九クローネ ||
|-
| 10 || 十円 || || 十クローネ || じゅっ
|-
| 100 || 百円 || ひゃくえん || 百クローネ || ひゃく
|-
| 1000 || 千円 || せんえん || 千クローネ || せん
|-
| 10000 || 一万円 || いちまんえん || 一万クローネ || いちまん
|}

== Tælleordet 〜つ ==
På japansk tæller man forskellige ting og væsener forskelligt: efter
tallet følger et særligt tælleord. Dansk kender noget lignende —
man siger "to stykker chokoladekage", men "fire skiver rugbrød", og
"en stime fisk" contra "en flok fugle", samt "to brændestykker"
contra "to skeer sukker". Japansk har egne tælleord for flade ting,
cylindriske ting, mennesker, dyr med mere (oversigt over tælleord gengives ikke her).

Her læres tælleordet 〜つ: den oprindelige, generelle japanske
tællemåde. Den rækker kun fra én til ti, skønt 10 ikke ender på 〜つ
(十, とお). 〜つ bruges bredt — blandt andet til at tælle blandede
genstande som hamburgere og rygsække samt abstrakte ting som drømme
og ønsker. Det er desuden det almindelige tælleord ved bestilling
og køb af mad.

Hovedreglen er "ordet der skal tælles + partikel" først, derefter
tal + tælleord: ハンバーガー + を + 一つ ("én hamburger").
Eksempel: ハンバーガーを一つください。 ("Én hamburger, tak.")
Mindre almindeligt, men ikke forkert, kan tal + tælleord stå før
ordet der tælles; så følges det ikke af partikler: 一つハンバーガー
をください.

{| class="wikitable"
! Tal !! Japansk !! Læsning
|-
| 1 || 一つ || ひと
|-
| 2 || 二つ || ふた
|-
| 3 || 三つ || みっ
|-
| 4 || 四つ || よっ
|-
| 5 || 五つ || いつ
|-
| 6 || 六つ || むっ
|-
| 7 || 七つ || なな
|-
| 8 || 八つ || やっ
|-
| 9 || 九つ || ここの
|-
| 10 || 十 || とお
|-
| hvor mange || いくつ ||
|}

== At tælle mennesker ==
Personer tælles med endelsen 〜人 efter tallet: 三人 (tre personer),
四人 (fire personer) osv. De to første tal har særformer: 一人
(én person) og 二人 (to personer). Syv kan læses på to måder
(しちにん/ななにん). Spørgeordet er 何人 (hvor mange mennesker):
私の家族は四人です betyder "vi er fire personer i min familie". I
sætninger med います står antallet lige før います: エスペンさんは
お兄さんが一人います (Espen har én storebror).

{| class="wikitable"
! Tal !! Japansk !! Læsning
|-
| 1 || 一人 || ひとり
|-
| 2 || 二人 || ふたり
|-
| 3 || 三人 || さんにん
|-
| 4 || 四人 || よにん
|-
| 5 || 五人 || ごにん
|-
| 6 || 六人 || ろくにん
|-
| 7 || 七人 || しちにん / ななにん
|-
| 8 || 八人 || はちにん
|-
| 9 || 九人 || きゅうにん
|-
| 10 || 十人 || じゅうにん
|-
| 11 || 十一人 || じゅういちにん
|-
| Spørgeord || 何人 || なんにん (hvor mange mennesker)
|}
Tælleordet 〜人 (〜にん) — antal personer — hører til tabellen.

{| class="wikitable"
! Japansk !! Kanji !! Dansk
|-
| 〜にん || 〜人 || antal personer
|}

== Mængdeord ==
{| class="wikitable"
! Japansk !! Kanji !! Dansk
|-
| 〜えん || 〜円 || 〜 yen
|-
| 〜クローネ || || kroner
|-
| 〜つ || || 〜 stk. (tælleord)
|}

{| class="wikitable"
! Japansk !! Dansk
|-
| たくさん || mange
|}

**Måleenheder.**
{| class="wikitable"
! Japansk !! Kanji !! Dansk
|-
| メートル ||  || meter
|-
| たかさ || 高さ || højde
|}

== Klokken ==
Hele timer dannes af tallet + じ. Tre tal skiller sig ud: 4 hedder
よじ, 7 hedder しちじ og 9 hedder くじ — resten følger talrækken
direkte (いちじ, にじ … じゅうにじ).

Minutter dannes af tallet + ふん eller ぷん. Her findes to
udtaler, og flere tal skifter læsemåde foran endelsen: 1 bliver
いっぷん, 3 さんぷん, 4 よんぷん, 6 ろっぷん, 8
はっぷん (også はちふん), 10 じゅっぷん (også じっぷん).
Samme vekslen gentager sig i 11–19 og ved 20/30/40/50
(にじゅっぷん/にじっぷん osv.).

Halve timer hedder はん, som hægtes efter den hele time: 7じはん er
kl. 7:30. Formen med 30 (さんじゅっぷん/さんじっぷん) findes også,
men はん er den almindelige.

Døgnet deles i ごぜん (kl. 0:00–11:59, svarer til "A.M.") og ごご
(kl. 12:00–23:59, svarer til "P.M."): ごぜん8じ er kl. 8 om morgenen,
ごご9じ er kl. 21. Spørgeordene er なんじ (hvilket klokkeslæt) og
なんぷん (hvor mange minutter over hel).

Eksempler: 1じ (kl. 1:00), 2じ (kl. 2:00), 15ふん
(15 minutter), 7じはん (kl. 7:30), ごぜん8じ (kl. 08:00),
ごご9じ (kl. 21:00).

{| class="wikitable"
! Time !! Japansk !! Minutter !! Japansk
|-
| 1 || いちじ || 1 || いっぷん
|-
| 2 || にじ || 2 || にふん
|-
| 3 || さんじ || 3 || さんぷん
|-
| 4 || よじ || 4 || よんぷん
|-
| 5 || ごじ || 5 || ごふん
|-
| 6 || ろくじ || 6 || ろっぷん
|-
| 7 || しちじ || 7 || ななふん
|-
| 8 || はちじ || 8 || はっぷん / はちふん
|-
| 9 || くじ || 9 || きゅうふん
|-
| 10 || じゅうじ || 10 || じゅっぷん / じっぷん
|-
| 11 || じゅういちじ || 11 || じゅういっぷん
|-
| 12 || じゅうにじ || 12 || じゅうにふん
|-
| ? || なんじ || ? || なんぷん
|}

{| class="wikitable"
! Minutter !! Japansk
|-
| 13 || じゅうさんぷん
|-
| 14 || じゅうよんぷん
|-
| 15 || じゅうごふん
|-
| 16 || じゅうろっぷん
|-
| 17 || じゅうななふん
|-
| 18 || じゅうはっぷん / じゅうはちふん
|-
| 19 || じゅうきゅうふん
|-
| 20 || にじゅっぷん / にじっぷん
|-
| 30 || はん / さんじゅっぷん / さんじっぷん
|-
| 40 || よんじゅっぷん / よんじっぷん
|-
| 50 || ごじゅっぷん / ごじっぷん
|}

== Relative tidsord ==
**Dag, uge, måned og år.** Sidste, denne, næste og hver:
{| class="wikitable"
! Enhed !! Sidste !! Denne !! Næste !! Hver
|-
| Dag || きのう (昨日, i går) || きょう (今日, i dag) || あした (明日, i morgen) || まいにち (毎日, hver dag)
|-
| Uge || せんしゅう (先週, sidste uge) || こんしゅう (今週, denne uge) || らいしゅう (来週, næste uge) || まいしゅう (毎週, hver uge)
|-
| Måned || せんげつ (先月, sidste måned) || こんげつ (今月, denne måned) || らいげつ (来月, næste måned) || まいつき (毎月, hver måned)
|-
| År || きょねん (去年, sidste år) || ことし (今年, i år) || らいねん (来年, næste år) || まいとし (まいねん) (毎年, hvert år)
|}

**Døgnets dele.**
{| class="wikitable"
! Japansk !! Kanji !! Dansk
|-
| あさ || 朝 || morgen
|-
| よる || 夜 || aften
|-
| こんばん || 今晩 || i aften
|-
| けさ || 今朝 || tidligt i dag / i morges
|-
| まいあさ || 毎朝 || hver morgen
|}

**Øvrige tidsord.**
{| class="wikitable"
! Japansk !! Kanji !! Dansk
|-
| いま || 今 || nu
|-
| じかん || 時間 || tid
|-
| むかし || 昔 || gamle dage
|-
| こんど || 今度 || næste gang / en anden gang
|-
| はじめ || 始め || i starten
|-
| さいご || 最後 || den sidste
|-
| 〜のあと || 〜の後 || efter 〜
|-
| しゅうまつ || 週末 || weekend
|-
| なつやすみ || 夏休み || sommerferie
|-
| ふゆやすみ || 冬休み || vinterferie
|-
| やすみ || 休み || fri/ferie/pause
|}

== Tid i sætningen ==
På dansk står tidsudtrykket gerne til sidst; på japansk står det
tidligt, lige efter emnet. Mønstret bliver: emne は tid mål に/へ
bevægelsesverbum. Spørgeordet for tid er いつ (hvornår). De
relative tidsord grupperer sig dag/uge/måned/år × sidste/denne/
næste/hver: i går/i dag/i morgen/hver dag, sidste/denne/næste uge
+ hver uge, samme for måned og år (se [[Talord, tid og mængde#Relative tidsord|Relative tidsord]] for formerne).

"Ingen steder hen" hedder どこにも行きません — se [[Stedord og spørgeord#Intet-udtryk|Intet-udtryk]].

== Årstal ==
Årstal skrives med arabertal + 年.

{| class="wikitable"
! År !! Japansk
|-
| 1999 || 1999年 (ねん)
|-
| 2000 || 2000年
|-
| 2001 || 2001年
|-
| 2002 || 2002年
|-
| 2003 || 2003年
|-
| 2004 || 2004年
|-
| 2005 || 2005年
|-
| 2006 || 2006年
|-
| 2007 || 2007年
|-
| 2008 || 2008年
|-
| 2009 || 2009年
|-
| 2010 || 2010年
|-
| hvilket år || 何年 (なんねん)
|}

== Måneder ==
Måneder skrives som tal + 月. Læsehælp gives (delvis
furigana) ved *-rækkerne; fulde læsninger følger reglen tal + がつ.

{| class="wikitable"
! Måned !! Japansk !! Læsning
|-
| januar || 一月 || いちがつ*
|-
| februar || 二月 || にがつ
|-
| marts || 三月 || さんがつ
|-
| april || 四月 || しがつ*
|-
| maj || 五月 || ごがつ
|-
| juni || 六月 || ろくがつ
|-
| juli || 七月 || しちがつ*
|-
| august || 八月 || はちがつ
|-
| september || 九月 || くがつ*
|-
| oktober || 十月 || じゅうがつ
|-
| november || 十一月 || じゅういちがつ
|-
| december || 十二月 || じゅうにがつ
|-
| hvilken måned || 何月 || なんがつ
|}

== Datoer ==
En del datoer har særlige læsninger (den 1.–10.,
14., 20. og 24.); 11., 17., 19., 27. og 29. har lede-furigana;
resten dannes regelmæssigt af tal + にち. Rækkefølgen er altid
år–måned–dag og til sidst eventuelt ugedag: 2018年4月16日(月曜日) = mandag den 16. april 2018. Vandret skrift bruger arabertal som
på dansk; lodret skrift bruger kanji-tal. Læsninger med * har
fuld furigana; øvrige følger reglen tal + にち.

{| class="wikitable"
! Dato !! Japansk !! Læsning
|-
| den 1. || 一日 || ついたち*
|-
| den 2. || 二日 || ふつか*
|-
| den 3. || 三日 || みっか*
|-
| den 4. || 四日 || よっか*
|-
| den 5. || 五日 || いつか*
|-
| den 6. || 六日 || むいか*
|-
| den 7. || 七日 || なのか*
|-
| den 8. || 八日 || ようか*
|-
| den 9. || 九日 || ここのか*
|-
| den 10. || 十日 || とおか*
|-
| den 11. || 十一日 || じゅういちにち*
|-
| den 12. || 十二日 || じゅうににち
|-
| den 13. || 十三日 || じゅうさんにち
|-
| den 14. || 十四日 || じゅうよっか*
|-
| den 15. || 十五日 || じゅうごにち
|-
| den 16. || 十六日 || じゅうろくにち
|-
| den 17. || 十七日 || じゅうしちにち
|-
| den 18. || 十八日 || じゅうはちにち
|-
| den 19. || 十九日 || じゅうくにち
|-
| den 20. || 二十日 || はつか*
|-
| den 21. || 二十一日 || にじゅういちにち
|-
| den 22. || 二十二日 || にじゅうににち
|-
| den 23. || 二十三日 || にじゅうさんにち
|-
| den 24. || 二十四日 || にじゅうよっか*
|-
| den 25. || 二十五日 || にじゅうごにち
|-
| den 26. || 二十六日 || にじゅうろくにち
|-
| den 27. || 二十七日 || にじゅうしちにち
|-
| den 28. || 二十八日 || にじゅうはちにち
|-
| den 29. || 二十九日 || にじゅうくにち
|-
| den 30. || 三十日 || さんじゅうにち
|-
| den 31. || 三十一日 || さんじゅういちにち
|-
| hvilken dato || 何日 || なんにち*
|}

**Ugedage.** Ugen slutter datolinjen (år–måned–dag–ugedag):
{| class="wikitable"
! Japansk !! Kanji !! Dansk
|-
| げつようび || 月曜日 || mandag
|-
| かようび || 火曜日 || tirsdag
|-
| すいようび || 水曜日 || onsdag
|-
| もくようび || 木曜日 || torsdag
|-
| きんようび || 金曜日 || fredag
|-
| どようび || 土曜日 || lørdag
|-
| にちようび || 日曜日 || søndag
|-
| なんようび || 何曜日 || hvilken ugedag (spørgeord)
|}

== Kalendersuffikser ==
{| class="wikitable"
! Japansk !! Kanji !! Dansk
|-
| 〜がつ || 月 || måned (i kalenderen)
|-
| 〜にち || 〜日 || dag/dato
|-
| 〜ねん || 〜年 || år (〜 år)
|}

== Varighed ==
Hvor længe noget varer, angives med tal + 時間 uden partikel efter.
Cirka-varighed dannes med ぐらい efter 時間; ごろ må ikke bruges her,
da det kun angiver cirka-klokkeslæt.

{| class="wikitable"
! Japansk !! Kanji !! Dansk
|-
| 〜じかん || 〜時間 || 〜 (antal) timer
|}

{| class="wikitable"
! Emne !! Klokkeslæt !! Dansk !! Varighed !! Dansk
|-
| kl. 1:00 || 1時 || klokken et || 1時間 || en time
|-
| kl. 1:30 || 1時半 || halv to || 1時間半 || halvanden time
|-
| ca. kl. 1:00 || 1時ごろ || cirka klokken et || 1時間ぐらい || cirka en time
|-
| spørgsmål || 何時 || klokken hvad || 何時間 || hvor mange timer
|}

== Sekund ==
{| class="wikitable"
! Japansk !! Læsning !! Dansk
|-
| 秒 || びょう || sekund
|}

<!-- GAP (usynlig): mængdeord kap15–18 (STUB kap15-18) — intet yderligere staged. -->

== Se også ==
* [[Partikler og bindeord#〜さい – alder|〜さい]] – suffiks-reglen
* [[Skrift og udtale#Dobbeltkonsonant (sokuon っ)|Dobbeltkonsonant]] – lydændringerne

* [[Stedord og spørgeord#Spørgeord|Spørgeord]] – hvornår (いつ) og andre spørgeord
* [[Udsagnsord#Bevægelsesverber|Bevægelsesverber]] – verberne i tidsmønsteret (Tid i sætningen)
* [[Skrift og udtale#Tal-kanji (一–十)|Tal-kanji]] – tallenes skrivemåde

[[Kategori:Japansk]]

* [[Stedord og spørgeord#Spørgeord|Spørgeord]] – hvornår (いつ) og andre spørgeord
* [[Udsagnsord#Bevægelsesverber|Bevægelsesverber]] – verberne i tidsmønsteret (Tid i sætningen)
* [[Skrift og udtale#Tal-kanji (一–十)|Tal-kanji]] – tallenes skrivemåde

[[Kategori:Japansk]]