Se kilde til Skrift og udtale

= Skrift og udtale =
{{Japansk-nav}}
Udtale- og skriftregler for japansk: hiragana (grundtegn, dakuten,
yōon, lange vokaler, sokuon, skrivemåde og læseøvelser), katakana
(brug, skriveregler og udvidet katakana), kanji fra intro til
hverdagsbrug (taltegn, skoleord, blanketter) samt skriftens
oprindelse. Afsnittene er ordnet fra grundlæggende til avanceret.

== Hiragana-grundtegn (46) ==
Hiragana er et lydskriftalfabet på 46 grundtegn, hvor hvert tegn
svarer til én stavelse. En stavelse består enten af en enkelt vokal
(f.eks. い), af konsonant + vokal (f.eks. ぬ) eller — kun for ん — af en
konsonant alene. Hiragana bruges til ord af japansk oprindelse uden
egne kanji (f.eks. はい, いいえ, どうぞ), til bøjningsendelser og til
funktionsord som partikler og hjælpeudsagnsord.

Lægger man to små streger (てんてん, dakuten) til et tegn med ustemt
konsonant, bliver den stemt: k→g, s→z, t→d, h→b (f.eks. さ→ざ). En
lille cirkel (まる, maru) ved h-rækken giver p-lyd (は→ぱ). Tilsammen
giver de to tegn 23 ekstra stavelser ud over de 46.

Særtilfælde: じ og ぢ udtales ens — じ bruges mest. ず og づ udtales
ens — ず bruges mest.

{| class="wikitable"
! Række !! Grundtegn
|-
! Vokal || あ い う え お*
|-
! K || か き く け こ
|-
! S || さ し* す せ そ
|-
! T || た ち* つ* て と
|-
! N || な に ぬ ね の
|-
! H || は ひ ふ* へ ほ
|-
! M || ま み む め も
|-
! Y || や ゆ よ
|-
! R* || ら り る れ ろ
|-
! W || わ を*
|-
! N* || ん*
|}

{| class="wikitable"
! Række !! Tegn
|-
! G || が ぎ ぐ げ ご
|-
! Z || ざ じ ず ぜ ぞ
|-
! D || だ ぢ づ で ど
|-
! B || ば び ぶ べ ぼ
|-
! P || ぱ ぴ ぷ ぺ ぽ
|}

Tegn med * har udtalenote under
[[Skrift og udtale#Udtale og skrivemåde|udtale og skrivemåde]].

== Udtale og skrivemåde ==
* For お gælder å-lyden fra "våben" — ikke o-lyden fra "ordbog".
* し får sj-lyden fra engelsk "ship" — ikke si-lyden fra "sidst".
* ち får tj-lyden fra engelsk "chicken" — ikke ti-lyden fra "tidsrum".
* つ udtales "tsu" — ikke "tu" som i "turist".
* ふ mangler en tydelig f-lyd.
* I ら-rækken ligger konsonanten et sted mellem r og l.
* を udtales ligesom お.
* ん skiller sig ud som det eneste hiragana-tegn uden vokallyd.
* Stumme vokaler: sidste u i f.eks. おはようございます
  udtales næsten ikke. Vokalerne i og u bliver næsten altid stumme sidst
  i en ytring efter k, s, t, p og h, og ligeledes mellem disse
  konsonanter inde i ordet.

Hiraganaskriften består af bløde, buede linjer frem for det latinske
alfabets og katakanas lige, hårde streger. Stregerne skrives i
fast rækkefølge: fra venstre mod højre, fra top mod bund, og fra
venstre mod højre fortsættende ned i ét strøg. Nogle streger afsluttes
med en hage (første streg i け), andre med et brat stop (anden streg) og
atter andre ved at stregen gradvis svækkes (tredje streg).
Stregfølge-gitre for alle rækker er illustrationer og gengives
ikke; reglerne herover er den fulde proseækvivalent.

Hiragana på PC:
* し tastes SHI eller SI; ち tastes CHI eller TI; つ tastes TSU eller TU.
* じ tastes JI eller ZI, ぢ tastes DI (skønt de udtales ens).
* ず tastes ZU, づ tastes DU (skønt de udtales ens).
* Partiklen は udtales "wa", men tastes HA; partiklen へ udtales "e",
  men tastes HE.
* ふ tastes FU eller HU.
* を udtales som お, men tastes WO (お tastes O).
* ん tastes dobbelt-N (NN), når det følges af en vokal, af や eller af
  et tegn fra な-rækken, samt når ordet ender på ん: こんや ("i aften")
  tastes KONNYA, ぜんいん ("alle medlemmer") tastes ZENNINN, こんな
  ("sådan") tastes KONNNA. Før andre konsonanter tastes enkelt-N:
  えんぴつ ("blyant") tastes ENPITSU.

== Læseøvelser (53 ord) ==
Læseord (hiragana 1–5):

* Hiragana 1 (あ/か/が行): うえ (ovenover), あおい (blå), かう (at købe), こえ (stemme), きかい (maskine), けが (skade), げか (kirurgi), くぎ (søm), がいこくご (fremmedsprog)
* Hiragana 2 (さ/ざ/た/だ行): すし (sushi), きせつ (årstid), かさ (paraply), そと (udenfor), あした (i morgen), かたて (én hånd), ちかてつ (metro/undergrundsbane), ちず (kort), つづく (at fortsætte), あざ (blåt mærke), かど (hjørne), かぞく (familie), じだい (tidsepoke), でぐち (udgang), かぜ (vind)
* Hiragana 3 (な/は/ば/ぱ行): なに (hvad), ほね (knogle), ぬの (stof/tekstil), へそ (navle), かぶき (kabuki), ぼく (jeg, bruges af drenge), ひげ (skæg), はなび (fyrværkeri), くちべに (læbestift), ふでばこ (penalhus)
* Hiragana 4 (ま/や行): ゆめ (drøm), まど (vindue), よむ (at læse), みず (vand), こども (barn), やさい (grøntsager), なまえ (navn), めがね (briller), のみもの (drikkevarer), ふゆやすみ (vinterferie)
* Hiragana 5 (ら/わ行): わたし (jeg), うしろ (bagsiden), でんわ (telefon), ほんや (boghandel), となり (ved siden af, skulder ved skulder), こんにちは (goddag), らいねん (næste år), れきし (historie), ひるごはんをたべる (at spise frokost)

== Katakana – brug og skriveregler ==
Katakana dækker de samme stavelser som hiragana, men er kantet i formen
og bruges til andre ordtyper:

* Låneord: ケーキ (kage, fra engelsk "cake"), レントゲン (røntgen, fra
  tysk), パン (brød, fra portugisisk "pão")
* Udenlandske navne på mennesker og lande: エスペン (Espen),
  ノルウェー (Norge)
* Lydord og tilstandsord: ワンワン (vov-vov), コンコン (bank-bank)
* Nogle plante- og dyrenavne: ライオン (løve), チューリップ (tulipan)
* Ord med ekstra tryk: ビックリ (forskrækket), ステキ (flot)

Stregfølge som ved hiragana: venstre mod højre, oppefra og ned.
Stregfølge-gitre for hvert tegn (øveark) gengives ikke;
reglen ovenfor er det, der skal huskes.

{| class="wikitable"
! Række !! Grundtegn !! Med dakuten
|-
! Vokal || ア イ ウ エ オ || –
|-
! K/G || カ キ ク ケ コ || ガ ギ グ ゲ ゴ
|-
! S/Z || サ シ ス セ ソ || ザ ジ ズ ゼ ゾ
|-
! T/D || タ チ ツ テ ト || ダ ヂ ヅ デ ド
|-
! N || ナ ニ ヌ ネ ノ || –
|-
! H/B/P || ハ ヒ フ ヘ ホ || バ ビ ブ ベ ボ · パ ピ プ ペ ポ
|-
! M || マ ミ ム メ モ || –
|-
! Y || ヤ ユ ヨ || –
|-
! R || ラ リ ル レ ロ || –
|-
! W/N || ワ ヲ · ン || –
|}

Læseord (katakana 1–5):

* Katakana 1: ココア (kakao), キウイ (kiwi), イケア (Ikea), ギア (gear), カイ (Kai)
* Katakana 2: タイ (Thailand), テキスト (tekst), ドア (dør), イチゴ (jordbær), サイズ (størrelse), ゾクゾクする (at gyse)
* Katakana 3: テニス (tennis), ネクタイ (slips), バス (bus), カナダ (Canada), ピアノ (klaver), ボサノバ (bossanova), エジプト (Egypten), パイ (pie), ビキニ (bikini)
* Katakana 4: マイ (Mai), キム (Kim), モニカ (Monika), アニメ (anime), マイアミ (Miami), ヨガ (yoga), バハマ (Bahamas), ベトナム (Vietnam)
* Katakana 5: トイレ (toilet), ユリア (Julia), カメラ (kamera), フランス (Frankrig), スリランカ (Sri Lanka), テレビ (tv), ゼロ (nul), クリスマス (jul), パンダ (panda), スペイン (Spanien)

== Sammenfaldende lyder (yōon) ==
Ny lyd dannes af et hiragana-tegn i normal størrelse fra i-rækken
(tegn med vokalen i) + et lille や, ゆ eller よ ved siden af i ca.
kvart størrelse. De to lyde trækkes sammen til én stavelse: し +
lille ゃ = しゃ ("sha"/"sja"); み + lille ゅ = みゅ ("myu"/"mju").

{| class="wikitable"
! Række !! Ustemt !! Stemt
|-
! K/G
|| きゃ きゅ きょ || ぎゃ ぎゅ ぎょ
|-
! S/J
|| しゃ しゅ しょ || じゃ じゅ じょ (ja/ju/jo)
|-
! T/C
|| ちゃ ちゅ ちょ || –
|-
! N
|| にゃ にゅ にょ || –
|-
! H/B/P
|| ひゃ ひゅ ひょ || びゃ びゅ びょ · ぴゃ ぴゅ ぴょ
|-
! M
|| みゃ みゅ みょ || –
|-
! R
|| りゃ りゅ りょ || –
|}

Eksempelord: でんしゃ (tog), しゅみ (hobby), きゃく (gæst),
りょかん (traditionelt overnatningssted), びじゅつ (kunst),
きょか (tilladelse), みゃく (åre), おちゃ (te), さんびゃく
(tre hundrede), にんじゃ (ninja).

**I katakana.** Katakana danner sammenfaldende lyder som hiragana: tegn fra
i-rækken + lille ヤ/ユ/ヨ.

{| class="wikitable"
! Række !! Ustemt !! Stemt
|-
! K/G
||| キャ キュ キョ || ギャ ギュ ギョ
|-
! S/J
||| シャ シュ ショ || ジャ ジュ ジョ
|-
! T/C
||| チャ チュ チョ || –
|-
! N
||| ニャ ニュ ニョ || –
|-
! H/B/P
||| ヒャ ヒュ ヒョ || ビャ ビュ ビョ · ピャ ピュ ピョ
|-
! M
||| ミャ ミュ ミョ || –
|-
! R
||| リャ リュ リョ || –
|}

* Sammenfaldende lyder: ジャズ (jazz), シャワー (bruser),
  メニュー (menu), ジュース (juice), チャンス (chance),
  キャベツ (kål), チョコレート (chokolade),
  ニャーニャー (mjav mjav)

== Lange vokaler ==
To ens vokaler lige efter hinanden udtales ca. dobbelt så langt som én
kort vokal. Længden er betydningsbærende: おばさん (tante) over for
おばあさん (bedstemor).

{| class="wikitable"
! Lyd !! Stavning !! Eksempler
|-
! aa
|| læg あ til || おばあさん (bedstemor), おかあさん (mor)
|-
! ii
|| læg い til || いいえ (nej), ちいさい (lille), おじいさん (bedstefar)
|-
! uu
|| læg う til || すうじ (tal), ふうせん (ballon), くうき (luft)
|-
! ee
|| næsten altid med い (え + え er sjælden) || とけい (ur), せんせい (lærer),
がくせい (studerende), えいが (film), けいたい (mobiltelefon);
særtilfælde: おねえさん (storesøster), ええ (ja)
|-
! oo
|| normalt med う (udtales "o"); enkelte ord med ekstra お ||
おとうさん (far), そうじ (rengøring), こうこう (gymnasium),
ゆうめいな (berømt), おとうと (lillebror), どうも (tak);
særtilfælde: とお (ti), おおきい (stor)
|}

Flere eksempelord: おいしい (velsmagende).

**I katakana.** Lange vokaler er simplere på katakana end på hiragana: forlængelsen
markeres altid med en streg (ー), uanset vokalen. Skrives ordet
lodret, står stregen også lodret. Eksempel: スキー (ski).

* Lange vokaler: コーラ (cola), スケート (skøjter/skateboard),
  セーター (sweater), ケーキ (kage), スニーカー (sneakers),
  チーズ (ost), カード (kort), ジーンズ (jeans),
  トレーニング (træning)

== Dobbeltkonsonant (sokuon っ) ==
Japansk har dobbeltkonsonantlyde som dansk (sml. matte/mate): kk, pp,
ss og tt. Et lille っ foran en konsonantlyd gør den dobbelt. Det lille
っ udtales ikke selv – det er blot et symbol, der fordobler den næste
konsonant: って udtales "tte". Det skrives i samme størrelse og på
samme plads som lille や/ゆ/よ. Særregel for N: dobbelt-N skrives
aldrig med lille っ, men med ん: さんねん (tre år), ikke *さっねん.

Eksempler: きって (frimærke), にっき (dagbog), きっぷ (billet),
さっか (forfatter), はっぱ (blad/løv), いっさい (ét år gammel),
かっこ (parentes), きっさてん (café), もっと (mere).
Sml. aldersformerne いっさい, はっさい, じゅっさい
(se [[Partikler og bindeord#〜さい – alder|〜さい]]).

**I katakana.** Dobbeltkonsonant skrives med lille ツ, præcis som lille っ i
hiragana.

* Dobbeltkonsonant: ペット (kæledyr), サッカー (fodbold),
  チケット (billet), モロッコ (Marokko), ダイエット (diæt/tabe sig),
  ヘッドホン (hovedtelefoner), ヨーロッパ (Europa),
  ストックホルム (Stockholm), クレジットカード (kreditkort)

== Specielle lyder og V-lyder ==
Katakana bruges mest til låneord, og låneord rummer lyde, der ikke
oprindeligt findes i japansk. Derfor har katakana ekstra
kombinationer uden for hiragana — bl.a. med små vokaltegn.

{| class="wikitable"
! Lyd !! a !! i !! u !! e !! o
|-
! y || || || || イェ ||
|-
! w || || ウィ || || ウェ || ウォ
|-
! k || クァ || クィ || || クェ || クォ
|-
! g || グァ || グィ || || グェ || グォ
|-
! sh || || || || シェ ||
|-
! j || || || || ジェ ||
|-
! ch || || || || チェ ||
|-
! ts || ツァ || ツィ || || ツェ || ツォ
|-
! t || || ティ || トゥ || ||
|-
! d || || ディ || ドゥ / デュ || ||
|-
! hy || || || || ヒェ ||
|-
! f || ファ || フィ || フュ || フェ || フォ
|-
! v || ヴァ || ヴィ || ヴ / ヴュ || ヴェ || ヴォ
|}

* Specielle lyder: チェコ (Tjekkiet), カフェ (café),
  マフィン (muffins), イェンス (Jens), フォーク (gaffel),
  クウェート (Kuwait), ジェットコースター (rutchebane),
  デュエット (duet), ミネラルウォーター (mineralvand)

Japansk har ingen V-lyd. Tidligere erstattede man altid V med B ved
import (deraf ビデオ for "video"). I dag skriver mange V-lyden med
ヴ, som ikke findes i hiragana: ヴァ・ヴィ・ヴ・ヴェ・ヴォ i
stedet for バ・ビ・ブ・ベ・ボ — fx ヴァイオリン frem for
バイオリン — men udtalen lyder ens. Eget navn må man stave som
man vil: "Yngve" kan blive både イングベ og イングヴェ.
Indarbejdede fremmedord beholder dog ofte B-stavningen: ビデオ er
så fast, at det er blevet ordets standardstavemåde.

* ヴィクトリア／ビクトリア (Victoria)
* ヴォーカル／ボーカル (vokal)

== Kanji-intro ==
Kanji opstod i Kina som billeder af f.eks. træer og bjerge, og hvert tegn
bærer derfor både lyd og betydning. Tegnene udviklede sig videre, og man
begyndte at sætte grundformerne sammen til nye tegn. Alt i alt findes
omkring 50.000 kanji; i gamle dage lærte japanere gerne cirka 10.000.

Fordi så mange tegn var for tunge at lære for de fleste, begrænsede det
japanske undervisningsministerium i 1887 antallet i skolens lærebøger til
2000. I dag er mængden til almindeligt brug vokset til 2136 (kaldet
Jōyō-kanji): 1006 læres i indskolingen/mellemtrinnet og resten i
udskolingen.

Eksempel: 木 ("træ") læses ぼく/もく i kinesisk-baseret læsning og き/こ
i japansk læsning (træ-illustrationen gengives ikke).

Hvert kanji kan læses på to slags måder: on-læsning, som er en japansk
udgave af den oprindelige kinesiske udtale, og kun-læsning, som er en rent
japansk udtale af ordet. Nogle tegn har flere on-læsninger, nogle flere
kun-læsninger — enkelte kan læses på helt op til ti måder.

Her anføres kun et udvalg: de læsemåder der forekommer særlig hyppigt.
Fremhævede poster er centrale gloser — dem skal man lære først.

Grundmåderne at afslutte en streg på er de samme som i hiragana,
illustreret med 小: afslut med hage, med gradvist svækkende tryk eller
med brat stop. Stregernes standardrækkefølge er ligeledes den samme som i
hiragana og katakana: fra venstre mod højre, fra top mod bund, og fra
venstre mod højre fortsættende ned i ét strøg.

== Skriftens oprindelse ==
Ved kejserhoffet opstod hiragana som forenklet kursivskrift af
kinesiske tegn (fx 安→あ, 以→い, 宇→う). Katakana blev udviklet af
buddhistiske munke til at skrive bøjningsendelser og partikler ind i
kinesiske tekster (uddrag af kanji-dele, fx 阿→ア, 伊→イ). Samme
sætning ser forskellig ud i lærebogs-, Mincho- og Gothic-font.

== Tal-kanji (一–十) ==
{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun-læsninger !! On-læsninger
|-
| 一 || en || 一つ (ひとつ) en/et stk.; 一日 (ついたち) den 1. (i måneden)* || 一 (いち) en; 一分 (いっぷん) et minut
|-
| 二 || to || 二つ (ふたつ) to stk.; 二日 (ふつか) den 2. (i måneden) || 二 (に) to
|-
| 三 || tre || 三つ (みっつ) tre stk. || 三人 (さんにん) tre personer
|-
| 四 || fire || 四 (よん) fire; 四つ (よっつ) fire stk.; 四時 (よじ) kl. 4:00 || 四月 (しがつ) april
|-
| 五 || fem || 五つ (いつつ) fem stk.; 五日 (いつか) den 5. (i måneden) || 五百 (ごひゃく) fem hundrede
|-
| 六 || seks || 六つ (むっつ) seks stk.; 六日 (むいか) den 6. (i måneden) || 六 (ろく) seks; 六分 (ろっぷん) seks minutter
|-
| 七 || syv || 七 (なな) syv; 七つ (ななつ) syv stk.; 七日 (なのか) den 7. (i måneden) || 七時 (しちじ) kl. 7:00
|-
| 八 || otte || 八つ (やっつ) otte stk.; 八日 (ようか) den 8. (i måneden) || 八 (はち) otte; 八百 (はっぴゃく) otte hundrede
|-
| 九 || ni || 九つ (ここのつ) ni stk. || 九 (きゅう) ni; 九時 (くじ) kl. 9:00
|-
| 十 || ti || 十 (とお) ti stk. || 五十 (ごじゅう) halvtreds; 十分 (じゅっぷん、じっぷん) ti minutter
|}
\* 一日 (ついたち) har en helt særlig læsemåde: ついたち kan ikke deles op i
つい og たち som enkeltlæsninger for hvert tegn.

== Kanji (百 千 万 円 時) ==
De fem kanji hører til tal- og tidsstoffet (se tabellen).
Stregfølge-figurer gengives ikke her. Bemærk 万歳
(ばんざい, "banzai", japansk hurraråb) og navnelæsningen 千尋
(ちひろ, Chihiro).

{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun !! On
|-
| 百 || hundrede || — || 七百 (ななひゃく) syv hundrede; 三百 (さんびゃく) tre hundrede; 六百 (ろっぴゃく) seks hundrede
|-
| 千 || tusind || 千尋 (ちひろ) Chihiro (pigenavn) || 四千 (よんせん) fire tusind; 三千 (さんぜん) tre tusind
|-
| 万 || ti tusind || — || 一万 (いちまん) ti tusind; 万歳 (ばんざい) Banzai (japansk hurraråb)
|-
| 円 || yen, cirkel || 円い (まるい) rund || 百円 (ひゃくえん) hundrede yen
|-
| 時 || tid, time || 小さい時 (ちいさいとき) dengang man var lille || 九時 (くじ) klokken ni
|}

== Kanji (私 日 本 大 小) ==
De fem kanji er almindelige grundtegn. Stregfølge-figurer gengives ikke her.

{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun !! On
|-
| 私 || jeg || 私 (わたし) jeg || 私立学校 (しりつ) privatskole
|-
| 日 || dag, sol || 母の日 (ははのひ) morsdag; 誕生日 (たんじょうび) fødselsdag || 平日 (へいじつ) hverdag/ugedag; 日曜日 (にちようび) søndag; 日本 (にほん/にっぽん) Japan
|-
| 本 || bog, base || 山本さん (やまもとさん) Yamamoto (familienavn) || 本 (ほん) bog; 一本 (いっぽん) ét eksemplar af en lang genstand; 三本 (さんぼん) tre eksemplarer af en lang genstand
|-
| 大 || stor || 大きい (おおきい) stor || 大切な (たいせつ) vigtig; 大学 (だいがく) universitet
|-
| 小 || lille, små || 小さい (ちいさい) lille, små; 小川さん (おがわさん) Ogawa (familienavn) || 小学校 (しょうがっこう) folkeskole
|}

== Kanji (何 上 下 中 土) ==
De fem kanji hører til sted- og spørgeordsstoffet.
Stregfølge-figurer gengives ikke her. Fremhævede former: 何(なに), 何時(なんじ),
上(うえ), 上手な(じょうずな), 下(した), 地下鉄(ちかてつ),
中(なか), 中学生(ちゅうがくせい), 土曜日(どようび).

{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun !! On
|-
| 何 || hvad || 何 (なに) hvad; 何時 (なんじ) hvilket klokkeslæt || —
|-
| 上 || over, overside || 上 (うえ) over/ovenpå; 上がる (あがる) stiger / at gå op || 上手な (じょうずな) dygtig til
|-
| 下 || under || 下 (した) under; 下がる (さがる) synker / at gå ned || 地下鉄 (ちかてつ) metro; 上下 (じょうげ) over og under
|-
| 中 || inderside, midten || 中 (なか) inderside || 一日中 (いちにちじゅう) hele dagen; 中学生 (ちゅうがくせい) udskolingselev
|-
| 土 || jord || 土 (つち) jord || 土地 (とち) land/grund; 土曜日 (どようび) lørdag
|}

== Kanji (人 先 生 父 母) ==
Her læres fem kanji: 人 (menneske), 先 (forrest), 生 (at blive
født; student), 父 (far) og 母 (mor). Stregfølge-figurer gengives ikke her. Særtilfælde: 一人 læses
ひとり og kan ikke deles op i enkeltlæsninger for hvert tegn.

{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun !! On
|-
| 人 || menneske || 人 (ひと) menneske/person; 一人 (ひとり) én person (særlæsning) || 日本人 (にほんじん) japaner; 三人 (さんにん) tre personer
|-
| 先 || i forvejen, forkant || 先に (さきに) i forvejen || 先生 (せんせい) lærer
|-
| 生 || at blive født, student || 生きる (いきる) at leve; 生まれる (うまれる) at blive født || 中学生 (ちゅうがくせい) udskolingselev; 一生 (いっしょう) hele livet
|-
| 父 || far || 父 (ちち) (min) far; お父さん (おとうさん) far || 祖父母 (そふぼ) bedsteforældre
|-
| 母 || mor || 母 (はは) (min) mor; お母さん (おかあさん) mor || 母音 (ぼいん) vokal
|}

== Kanji (行 来 帰 学 校) ==
De fem tegn: 行 (at gå/at tage af sted), 来 (at komme), 帰
(at tage hjem), 学 (at lære) og 校 (skole). Stregfølge-figurer gengives ikke her. Nye
sammensætninger herfra: 帰国 (rejse hjem til hjemlandet) og 学ぶ
(at lære). 銀行, 来年, 大学, 学校 og 高校生 er kendt ordforråd
i ny kanji-klædning.

{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun !! On
|-
| 行 || at gå/at tage af sted || 行く (いく) at gå/at tage af sted || 銀行 (ぎんこう) bank
|-
| 来 || at komme || 来る (くる) at komme; 来ます (きます) kommer || 来年 (らいねん) næste år
|-
| 帰 || at tage hjem || 帰る (かえる) at tage hjem || 帰国 (きこく) rejse hjem til hjemlandet
|-
| 学 || at lære || 学ぶ (まなぶ) at lære || 大学 (だいがく) universitet; 学校 (がっこう) skole
|-
| 校 || skole || — || 高校生 (こうこうせい) gymnasieelev
|}

== Kanji (年 月 週 今 語) ==
De fem kanji står herunder med læsning og eksempelord.
Særnote: 今日 læses きょう som én helhed — læsningen kan ikke
deles op, så hvert kanji får sin egen del.

{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun !! On
|-
| 年 || år || 今年 (ことし) i år || 来年 (らいねん) næste år
|-
| 月 || måned || 月 (つき) måne || 一月 (いちがつ) januar; 月曜日 (げつようび) mandag
|-
| 週 || uge || — || 先週 (せんしゅう) sidste uge
|-
| 今 || nu || 今 (いま) nu; 今日 (きょう) i dag || 今週 (こんしゅう) denne uge; 今月 (こんげつ) denne måned
|-
| 語 || sprog || 語る (かたる) at fortælle || 日本語 (にほんご) japansk (sprog)
|}
今日 læses きょう som én helhed og kan ikke deles op per kanji.

== Kanji (友毎見食飲) ==
De fem kanji står herunder med læsning og eksempelord.
Stregfølge-figurer gengives ikke her. 毎 har ingen kun-læsning.

{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun !! On
|-
| 友 || ven || 友だち (ともだち) ven || 親友 (しんゆう) bedsteven
|-
| 毎 || hver || — || 毎日 (まいにち) hver dag
|-
| 見 || at se || 見る (みる) at se || 見学 (けんがく) ekskursion
|-
| 食 || at spise || 食べる (たべる) at spise || 学食 (がくしょく) skolekantine
|-
| 飲 || at drikke || 飲む (のむ) at drikke || 飲食物 (いんしょくぶつ) mad og drikke
|}

== Kanji (聞 読 話 書 高) ==
De fem kanji står herunder med læsning og eksempelord.
Stregfølge-figurer gengives ikke her.

{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun !! On
|-
| 聞 || at høre/lytte || 聞く (きく) at høre / at spørge || 新聞 (しんぶん) avis
|-
| 読 || at læse || 読む (よむ) at læse || 読書 (どくしょ) boglæsning
|-
| 話 || fortælling / at tale || 話す (はなす) at tale/snakke; 話 (はなし) historie/fortælling || 電話 (でんわ) telefon
|-
| 書 || at skrive || 書く (かく) at skrive || 教科書 (きょうかしょ) lærebog
|-
| 高 || høj || 高い (たかい) høj, dyr || 高校生 (こうこうせい) gymnasielev
|}

== Kanji (火水木金会) ==
De fem kanji står herunder med læsning og eksempelord.
Stregfølge-figurer gengives ikke her. Ugedags-eksemplerne genfindes som gloser under Ugedage på [[Talord, tid og mængde]].

{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun !! On
|-
| 火 || ild || 火 (ひ) ild || 火曜日 (かようび) tirsdag
|-
| 水 || vand || 水 (みず) vand || 水曜日 (すいようび) onsdag
|-
| 木 || træ || 木 (き) træ || 木曜日 (もくようび) torsdag
|-
| 金 || guld || お金 (おかね) penge || 金曜日 (きんようび) fredag
|-
| 会 || at møde, samling || 会う (あう) at træffe / at møde || 会社 (かいしゃ) firma
|}

== Kanji (僕 前 後 右 左 間 分 半 曜 休) ==
De ti kanji står herunder med læsning og eksempelord.

{| class="wikitable"
! Kanji !! Betydning !! Kun !! On
|-
| 僕 || jeg || || 僕 (ぼく) jeg
|-
| 前 || foran, før || 前 (まえ) foran || 午前 (ごぜん) formiddag
|-
| 後 || bag, efter || 後ろ (うしろ) bag; 後 (あと) efter || 午後 (ごご) eftermiddag
|-
| 右 || højre || 右 (みぎ) højre || 左右 (さゆう) højre og venstre
|-
| 左 || venstre || 左 (ひだり) venstre || 左右 (さゆう) højre og venstre
|-
| 間 || mellem || 間 (あいだ) mellem || 時間 (じかん) tid/time
|-
| 分 || minut, at dele || || 五分 (ごふん) fem minutter; 十分 (じっぷん) ti minutter
|-
| 半 || halv || || 四時半 (よじはん) halv fem
|-
| 曜 || ugedag || || 金曜日 (きんようび) fredag
|-
| 休 || at hvile sig || 休む (やすむ) at hvile sig / at holde fri fra || 休暇 (きゅうか) ferie
|}

== Kanji på blanketter ==
Herunder kanji, som man typisk møder i
hverdagen i Japan: felterne på en blanket, hvor man skriver
oplysninger om sig selv. 氏名 er den formelle, skriftlige version
af ordet navn (名前). Står der ふりがな på linjen ovenover,
skriver man sit navns læsemåde med hiragana; står der フリガナ,
skriver man den med katakana. Alle ni gloser står i tabellen
herunder. Selve blanketten gengives ikke som tom tabel; dens
kanji dækkes af tabellen + denne prose.

{| class="wikitable"
! Kanji !! Læsemåde !! Dansk
|-
| 氏名 || しめい || navn (formel skriftlig version af 名前)
|-
| 男 || おとこ || mand
|-
| 女 || おんな || kvinde
|-
| 生年月日 || せいねんがっぴ || fødselsdato
|-
| 歳 || さい || alder (kan også skrives 才)
|-
| 住所 || じゅうしょ || adresse
|-
| 電話番号 || でんわばんごう || telefonnummer
|-
| 自宅 || じたく || hjem
|-
| 携帯 || けいたい || mobil
|}

<!-- GAP (usynlig): intet yderligere skriftstof — kap17 rummer intet, kap18-appendiks er baggrundsstof. -->
Telefonnummers udtale (の for bindestreg,
ciffer-for-ciffer, ゼロ) står på
[[Talord, tid og mængde#Telefonnumre|Talord-siden]].

== Se også ==
* [[Partikler og bindeord]] – は udtales "wa", sokuon i 〜さい-former
* [[Talord, tid og mængde]] – talrækken 0–101, alder, telefonnumre

* [[Talord, tid og mængde#Talrækken 0–101|Talrækken 0–101]] – tallenes navne (til tal-kanji)
* [[Talord, tid og mængde#Måneder|Måneder]] – månedsnavne (til 月-kanji)
* [[Talord, tid og mængde#Datoer|Datoer]] – datolæsninger (til 日-kanji)

[[Kategori:Japansk]]